23948sdkhjf

Salgsdirektør forlader Mercedes-Benz

Efter næsten 19 år i Mercedes-Benz’ danske og svenske organisation forlader Rikke Hamilton stillingen som salgsdirektør.

DIREKTIONSGANGEN Rikke Hamilton, salgsdirektør for Mercedes-Benz Danmark og Sverige, forlader virksomheden for at søge nye udfordringer andetsteds. Hun forlader virksomheden fra dags dato for at undgå enhver form for interessekonflikt. Det skriver selskabet i en pressemeddelelse.

Rikke Hamilton kom til Mercedes-Benz Danmark og Sverige i 2001 og har været en integreret del af virksomheden siden da. Rikke begyndte i sin tid som salgskoordinator i 2001 og har haft adskillige stillinger i organisationen i løbet af sine 19 år hos virksomheden.

I 2012 tog hun over som salgschef i Danmark, og siden 2016 har hun stået i spidsen for salgsorganisationen i både Danmark og Sverige som salgsdirektør.

- Med Rikkes bemærkelsesværdige evne til at lede og udvikle forretningen har hun formået at sikre førerpositionen for Mercedes-Benz personbiler i begge markeder. Hun har været et højt værdsat medlem af holdet og en inspirerende rollemodel for mange. Rikke har bidraget utrolig meget ved at levere ekstraordinære salgsresultater, begejstret vores kunder og udviklet vores kollegaer. Vi er taknemmelige for Rikkes indsats hos os og den positive indvirkning, hun har haft på os alle, og vi ønsker hende alt det bedste i hendes fremtidige karriere, siger Niels Kowollik, administrerende direktør hos Mercedes-Benz Danmark og Sverige. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125