23948sdkhjf

Regummierede dæk kan sænke CO2-udslippet

Regummierede dæk - eller vulkaniserede dæk, som man sagde en gang - er på vej til at få et argument mere end lige prisen; nemlig at genbrugsdæk sparer på det samlede CO2-udslip

CO2-UDSLIP - Det er vores klare målsætning i Dækbranchen Danmark yderligere at synliggøre fordelene ved regummierede dæk i transportbranchen.

Der er intet at misforstå, når Volker Nitz, direktør i interesseorganisationen Dækbranchen Danmark, taler om emnet regummierede dæk, der stadigt fylder mere og mere i udviklingen af dæk og CO2-udslip. Blandt andet fordi der er en direkte sammenhæng mellem dæk og bilernes brændstofforbrug og dermed udslip. Men også mellem fremstilling af dæk og udslip.

Volker Nitz forklarer videre:

- Når man kalder sig "en grøn" transportvirksomhed, må man efter vores overbevisning også medtage brugen af dæk i CO2-regnskabet.

- Derfor er det af stor betydning, om man udelukkende koncentrerer sig om at få dækkene billigst muligt, hvilket på langt sigt typisk plejer at blive dyrere i form af mere brændstofforbrug, færre kilometer, flere breakdowns og i værste fald dårligere sikkerhed.

- Men køber man nye kvalitetsdæk, hvor der konstant arbejdes med bedst mulig performance, mindst mulig vægt og lang levetid, er der samtidigt også grobund for at benytte dækkene flere gange.

Fremfor at kassere dækkene efter første nedslidning kan mange dæk opskæres, så man kan køre flere kilometer og efterfølgende få dækkene regummieret med ny slidbane, hvor dækket igen har samme høje kvalitet som nye dæk.

Om det siger Volker Nitz:

- Dette giver god økonomi, både direkte i virksomhedens driftsregnskab og på klimakontoen, da der ikke bruges samme mængder CO2 til produktion af regummierede dæk som til nye, og transporten af dæk fra udlandet spares ligeledes, når man køber dæk af de danske producenter i Fabrikantforeningen for Regummierede Dæk.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.136