23948sdkhjf

Elektrisk stemning hos Volkswagen

Mandag kunne Volkswagen-forhandlere landet over igen byde kunder indenfor og opleve nyheder og tilbud i trygge rammer.

HVERDAG Dagene bliver længere og lysere og bedst af alt kan Volkswagen-forhandlerne fra mandag den 1. marts igen åbne forretningerne og byde kunderne velkommen.

Det har været nogle lange måneder siden nedlukningen i midten af december måned, og det har krævet stor omstillingsparathed at holde forretningerne kørende, oplyser direktør for Volkswagen personvogne i Danmark, Mads Nør Lauvring.

- Fokus blev flyttet over på de digitale kanaler og nye tiltag blev taget i brug, så som online-booking af en salgsrådgiver og prøvekørsel med start fra hjemmeadressen. Efterspørgslen på denne mulighed er i perioden med nedlukning steget med 72 %. Hele Volkswagen-organisationen har set frem til genåbningen, og der er stor optimisme at spore, siger han og fortsætter:

- Vi glæder os til, at vores forhandlere igen kan få kunder ind i forretningerne og mærke noget aktivitet i vores showrooms. Selvom vi har været dygtige til at udnytte de digitale kanaler i denne tid og på den måde har gjort os erfaringer, der bliver værdifulde fremover, kan det ikke erstatte aktiviteten i det fysiske showroom. Genåbningen kommer tids nok til, at vi kan tage hul på en marts måned, der blandt andet byder på vigtige lanceringer af henholdsvis den nye Tiguan eHybrid og ID.4. Det er rart at få sat punktum for vinter og nedlukning og se frem mod en mere normal hverdag hos vores forhandlere.

Mads Nør Lauvring oplyser, at alle Volkswagen-forhandlere naturligvis følger sundhedsmyndighedernes anbefalinger i forhold til COVID-19, så kunderne i trygge rammer kan opleve de mange spændende nyheder og høre mere om de gode tilbud.

- Vi holder naturligvis gang i vores digitale kanaler, og kunder kan gå online og booke en salgsrådgiver, der reserverer tid og rum i butikken til at demonstrere en Volkswagen-model. Har kunden ikke mulighed for at besøge vores forhandlere, er det stadigvæk muligt at gå online og booke en prøvetur med start fra kundens hjemmeadresse.

Nye modeller

Volkswagens sortiment bliver i løbet af marts måned tilføjet et par store nyheder, der begge er et led i mærkets omstilling til e-mobilitet. Volkswagen har elektrificeret Europas mest solgte SUV, Tiguan, der nu introduceres i en plug-in-hybrid-version kaldet eHybrid, der har en elektrisk rækkevidde på 57 km og priser fra 369.995 kr. Mere strøm kommer der senere på måneden, hvor der er Danmarkspremiere på den nye ID.4 med en rækkevidde på op til 518 km og priser fra 319.995 kr.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093