Juraklummen går på skift mellem juristerne hos henholdsvis AutoBranchen Danmark og Dansk Bilbrancheråd. Klummerne er udtryk for skribentens egen holdning og deles ikke nødvendigvis af redaktionen. I denne uge skrives klummen af Lars Ellegaard, advokat, Dansk Bilbrancheråd.

Af Allan Bauer 21. juni 2021 14:45

MISLYD Reparation og fejlfinding kan være svært, og med det store antal reparationer, der hver dag bliver udført på værkstederne, kan det ikke undgås, at der en gang i mellem er noget, der ikke går som parterne havde forventet.

Noget der ofte kan være svært at fejlsøge på og at afhjælpe, er lyde eller måske endda mislyde. Hvor kommer lyden lige fra, og hvornår kan man høre lyden? Og ikke mindst er det overhovedet en lyd, som kan afhjælpes eller fjernes eller er det bare en arbejdslyd, som skal være der.

Den type lyde har jeg tidligere skrevet lidt om, bl.a. i relation til mis- eller arbejdslyde fra visse gearkasser.

På seneste ankenævnsmøde behandlede vi faktisk to sager om lyde, to meget forskellige sager, også i forhold til spørgsmålet om lyd.

Mislyd fra forenden

Den første sag drejede sig om en klager, der havde indleveret sin bil til værksted, fordi den havde en mislyd fra forenden, måske fra trækaksler eller bærearme.

Indklagede havde på det grundlag udskiftet trækaksler, bærearme og hjullejer, men lyden var angiveligt stadig den samme. Sagen blev derfor indbragt for Ankenævn for Biler, hvor bilen blev undersøgt af en sagkyndig. Han kunne konstatere at bilen stadig havde en mislyd.

Den sagkyndige var af den overbevisning, at lyden stammede fra gearkassen. På det grundlag mente klager så, at indklagede havde ødelagt gearkassen eller ikke havde udført sit arbejde korrekt, herunder monteret trækakslerne korrekt.

Den sagkyndige nåede frem til at indklagedes reparation ikke havde fjernet lyden og dermed ikke havde afhjulpet den fejl, som bilen var blevet indbragt for, men der var i øvrigt ikke noget at sige til det arbejde, som indklagede havde udført.

Den indklagede kunne heller ikke drages til ansvar for den mislyd, der kom fra gearkassen, da den lyd ikke havde noget med hans arbejde at gøre, udover at den havde været der hele tiden.

Klager havde betalt ca. 12.000 kr. til indklagede for den udførte reparation. På grundlag af den sagkyndige erklæring nåede nævnet frem til, at indklagedes arbejde var godt nok, men at klager alligevel ikke havde fået noget for sine penge, da lyden fortsat var den samme.

De reparationer, som indklagede havde udført, var derfor nytteløse og uden værdi for klager, og derfor skulle klager have tilbagebetalt, det han havde betalt for reparationen. Der findes også andre afgørelser, herunder retsafgørelser, som siger at der ikke kan afkræves betaling for en nytteløs reparation.

Bil med støjreduktion

Den anden sag var som sagt meget anderledes, men omhandlede også lyd. Der var tale om en helt ny bil, hvor det i forbindelse med købet var blevet markedsført, at den havde ANC, som er et aktivt støjreduktionssystem. Det betyder at bilen i sig selv udsender en lyd i kabinen som modvirker anden støj, og som gør at bilen vil opleves mere støjsvag. Nogen kender tilsvarende systemer fra visse typer hovedtelefoner og "earpods".

Klager havde angiveligt valgt den pågældende topmodel bl.a. af den grund. Efter leveringen opstod der en del forvirring om, hvorvidt den pågældende model overhovedet havde dette udstyr eller ej. Importøren kom med forskellige meldinger, men endte til sidst med at oplyse, at den pågældende modelvariant med det konkrete produktionstidspunkt var forsynet med ANC.

Klager kunne imidlertid ikke konstatere at udstyret var der - eller i hvert fald at det havde nogen funktion. Han klagede derfor til forhandleren, som fastholdt at udstyret var til stede og var virksomt.

Da der ikke kunne opnås enighed mellem klager, forhandler og importør endte sagen i ankenævnet. Her blev bilen undersøgt af en sagkyndig. Han kunne konstatere, at de nødvendige komponenter til ANC systemet befandt sig i bilen, og at bilen derfor også som oplyst af forhandler og importør samt i markedsføringsmaterialet havde ANC.

Den sagkyndige kunne dog ikke konstatere at systemet var aktivt. Han kunne ikke måle nogen form for støjreduktion, hverken ved stilstand eller under kørsel.

På grundlag af den sagkyndiges erklæring fandt ankenævnet, at der forelå en køberetlig mangel. ANC systemet var tilstede, men det var enten uvirksomt eller medførte i det mindste ikke den forventede reduktion af kabinestøjen. Derfor blev klager tilkendt et passende afslag, som skønsmæssigt blev fastsat til 5.000 kr.

Udstyr fjernet

Begge disse sager viser, at lyde kan være svære at fejlfinde på.

Den første sag viser, at det er vanskeligt at konstatere hvorfra en lyd kommer, samt at man faktisk skal være rimelig sikker i sin sag, inden man går i gang. Ellers skal man i hvert fald lave en skriftlig aftale med kunden om, at han under alle omstændigheder vil betale for fejlfinding og reparation uanset udfaldet.

Den anden sag er et godt eksempel på, hvor meget teknologisk udstyr der bliver proppet i nye biler, og hvor det åbenbart godt kan diskuteres, hvor stor effekten er af udstyret.

Måske det også er derfor at fabrikanten igen har fjernet udstyret fra en given produktionsdato. I hvert fald kunne det konstateres, at det var uhyre vanskeligt overhovedet at finde ud af, om det havde en effekt, og dermed også om det rent faktisk var virksomt eller ej.