JURA: Når garantireparation ikke er omfattet af garantien
REKLAMATIONER Man oplever jævnligt at en bil, hvor der fortsat er garanti eller reklamationsret, bliver indleveret til forhandleren med en fejl, som kunden forventer er omfattet af garanti eller reklamationsret, og at det så viser sig efter nærmere undersøgelse ikke at være tilfældet. Det kan være en fejl, som kunden selv har påført køretøjet, eller fejlen kan være forårsaget af noget eftermonteret udstyr, som ikke passer sammen med bilen i øvrigt. Hvordan skal man håndtere den situation ?
På seneste ankenævnsmøde behandlede vi en sag om et sådant problem. En bil blev indleveret til en garantireparation, og på trods af at der fortsat var fabriksgaranti på bilen, fremsendte forhandleren en faktura på ca. 9.000 kr. til kunden uden forudgående aftale. Man havde dog været så venlig at give 50 procent kulance på arbejdslønnen.
Da bilen var ca. halvandet år gammel viser der sig forskellige fejlsymptomer og -koder på bilen, bl.a. på fartpilot og parkeringssensorer.
Fejlkoder kommer igen
Bilen kommer derefter på værksted, hvor man ikke kan konstatere at der er fejl på bilen.
Fejlkoderne kommer igen, og bilen bliver på ny indleveret hos forhandleren. Denne gang skifter man en sensor foran på bilen, hvilket er det, kunden får at vide, da bilen bliver afhentet igen.
Efterfølgende modtager kunden en faktura på de ca. 9.000 kr. Af den faktura fremgår det, at det ikke havde været muligt at kode sensoren til bilen, og at yderligere fejlsøgning derfor havde været nødvendig.
Denne fejlsøgning viste, at der var monteret et uoriginalt træk på bilen, og at det var nødvendigt at afmontere dette for at kode sensoren korrekt. Derfor var der brugt en del timer, og forhandleren havde så valgt at give kulance med 50 procent af arbejdslønnen.
Det var for så vidt også pænt nok af forhandleren, men problemet var imidlertid, at kunden ikke på noget tidspunkt var blevet orienteret om, at de selv skulle betale, og dermed endnu mindre havde accepteret at betale for den reparation, som de troede var en garantireparation.
Først da fakturaen fremkom blev de opmærksom på, at forhandleren havde krævet betaling for "garantireparationen". De protesterede, men uden held og sagen blev af forhandleren siden sendt til inkasso, og senere til retten, som fik sagen oversendt til Ankenævn for biler.
Et enigt ankenævn nåede frem til, at forhandleren ikke kunne kræve betaling for reparationen.
Manglede kundens accept
Forhandleren havde redegjort for, hvordan de havde fejlsøgt, og hvorfor det var nødvendigt at afmontere anhængertrækket. Imidlertid var der hverken dokumentation for eller oplysning om, at de havde indhentet kundens accept af, at det var en reparation hun selv skulle betale for.
Derfor blev konklusionen også, at den indklagede forhandler skulle frafalde sit krav om betaling af fakturaen for den udførte reparation.
Juraen er faktisk ganske klar på dette område. For det første er udgangspunktet at alle fejl, der viser sig inden for en garantiperiode skal være omfattet af garantien, medmindre de specifikt er undtaget, og dernæst at det er garantigiver, der skal bevise hvorfor en given fejl ikke er omfattet af garantien.
Når vi så samtidig ser på købelovens reklamationsret, som bilen også fortsat var omfattet af, er udgangspunktet, at der ikke kan kræves betaling for en reparation udført inden for reklamationsfristen medmindre kunden har accepteret at betale for den reparation.
Det er i den forbindelse sælger der skal bevise, at kunden har givet en sådan accept.
Eftersom bilen var indleveret inden for garanti- og reklamationsperiode, har det formodningen for sig, at reparationen vil være dækket af bilens garanti.
Den indklagede forhandler har ikke sikret sig et bevis for at kunden har påtaget sig at betale for fejlsøgning og reparation. Derfor kan forhandleren heller ikke fastholde kravet på betaling, og konklusionen blev derfor også at kunden blev friholdt for betaling.
Det skulle forhandlere have gjort
Hvad skulle forhandleren så have gjort? Han skulle principielt have stoppet reparationen, da han opdagede, at der ikke var tale om en garantireparation, idet det eftermonterede uoriginale anhængertræk gjorde at korrekt kodning ikke kunne foretages.
Han skulle derefter have kontaktet kunden og orienteret om at kunden selv skulle betale, hvis reparationen skulle fuldføres, og han skulle have sikret sig kundens accept på eksempelvis e-mail eller sms.
Det lyder måske besværligt, men det er nødvendigt. Denne sag viser med al tydelighed, at man ikke blot kan afkræve betaling for en reparation udført inden for garanti- eller reklamationsperioden.
