23948sdkhjf

Euromaster og Christonik i strategisk partnerskab

Nu kan Euromaster servicere samtlige airconditionanlæg i også hybrid- og elbiler, der ifølge de to nye partnere har været svære at få serviceret.

VIRKSOMHEDSSTRATEGI Samarbejdet mellem den Michelin-ejede dæk- og værkstedskæde Euromaster og Christonik, der er specialister i klimastyring og aircondition, udrulles netop nu. I september skal alle medarbejdere uddannes i brugen af Christoniks udstyr. Det medfører også, at Euromaster-medarbejderne bliver KMO-certificerede, hvilket dækker over Kølebranchens Miljøordning, som udstedes på vegne af Miljøstyrelsen.

Alle Euromasters servicecentre bliver en del af det nye samarbejde. Kæden tæller 35 centre fordelt i Danmark.

- For os i Euromaster er det alfa og omega, at vi kan yde den bedst mulige service. I kraft af det nye samarbejde med Christonik, kan vi også udvide vores one-stop-ydelse, så kunderne eksempelvis kan få foretaget et servicetjek af bilens aircondition, mens der skiftes dæk, så de kan få alle nødvendige eftersyn på en gang og på samme sted, siger regionschef i Euromaster, Søren Bjørn.

Christonik står for support, viden og træning af Euromasters personale og vil samtidig også levere maskinerne til service af både den gamle type kølemiddel, R134a, og det nye R1234yf.

Airconditionanlægget er ofte en bilkomponent, ejeren ikke får tjekket, før der opstår problemer, melder Euromaster. Men det er utroligt vigtigt at holde airconditionanlægget ved lige, da der ellers kan opstå bakterier og dårligt indeklima i bilen. Faktisk rådes ejere af køretøjer til at få et eftersyn minimum en gang om året - og oftere, hvis man er meget på vejene.

Aftale med Tesla

Med de nye maskiner fra Christonik vil Euromaster være i stand til at foretage eftersyn på alle aircondition-anlæg i alle biltyper - også el- og hybridbiler, hvor aircondition også spiller en vigtig rolle i kølingen af bilernes batterier. Desuden har Euromaster et samarbejde med Tesla, så værkstedskæden også kan køre fuld service på netop biler fra det kendte amerikanske mærke.

- Vi har masser af erfaring, teknisk viden og udstyr, og vi er vant til at træne og undervise. Derfor er vi sikre på, at vi, i samarbejde med Euromaster, kan udbrede den viden, vi har om aircondition og gøre Euromaster til eksperter indenfor aircondition på personbiler. For os er aftalen med Euromaster en ny måde at tænke samarbejde med vores kunder på, siger Søren Rousing Glob, der er CLO og partner i Christonik

Det er Søren Rousing Globs håb, at samarbejdet med Euromaster kan øge kendskabet til virksomheden og lede potentielle nye samarbejder i deres retning.

Om Euromaster

Dæk og værkstedskæden Euromaster er ejet af Michelin og betegner sig selv om europæisk markedsleder inden for dæk- og dækserviceløsninger til alle typer af køretøjer. Euromaster har afdelinger i 17 lande i Europa med 35 centre i Danmark fordelt på Sjælland, Fyn og Jylland. www.euromaster.dk

Om Christonik

Christonik er en af de ledende udbydere af værktøj og komponenter i Danmark indenfor air condition - og varmeløsninger. Den familieejede virksomhed leverer til alle slags køretøjer regner Skandinavien for sit hjemmemarked, og opererer i hele verden.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109