23948sdkhjf

LEDER I MESSEAVIS Det brændende spørgsmål for værkstederne

Måske tror du det - men det er faktisk ikke på grund af burgerne, at jeg elsker at gå til messe, afslører redaktør Flemming Haslund i sin særlige leder.

LEDER 

HVORFOR JEG ELSKER at gå på messe? Det er fordi, jeg møder så mange, jeg kender. Nej, ved nærmere eftertanke – det er fordi, jeg går så meget klogere derfra – alle de nyheder. Eller også: Måske er det alligevel på grund af alle håndtrykkene og ”det er længe siden…”

JEG ER SIKKER på, at præcist sådan har stort set alle messegæster det – ...glæder sig til at møde kolleger og måske en konkurrent og glæder sig til at se alt det nye. Plus måske lige at slå til på et godt messetilbud. Det er sådan messer er – og det er sådan sæsonens første værkstedsmesse er; au2parts au2messe i Fredericia i dagene den 27. og 28. oktober.

MEN NETOP I år er der en helt anderledes dimension, der gør denne messe så spændende og vigtig – måske ligefrem afgørende. Årsagen er de store ændringer, ja, omvæltninger i den samlede autobranche og i den grad også for enhver form for værksteder. Nævnt i flæng: Den grønne omstilling, de mange nye typer biler, uddannelse til at servicere og reparere de nye biler.

OG VIDERE: NØDVENDIGHEDEN af enhver form for digital tilstedeværelse – lige fra online-bestilling, via digital lagerføring til adgang til kundebilernes data.

OG DET SLUTTER ikke her; for i forlængelse af at flere og flere kunder ønsker at købe bilen online og at være i kontakt med værestedet online, sker der en omvæltende digitalisering, der fører videre til nye forretningsformer i branchen.

OG LIGE HER kommer de såkaldte agenter farende – nye samarbejdsformer mellem bilfabrikker/importører og mærkeværkstederne – dét har stor konsekvens for de frie værksteder, fordi flere, måske mange mærkeværksteder vil søge over til at blive et frit værksted. Så mere trængsel.

OG IKKE NOK med det, mange af de nye frie værksteder vil satse hårdt på salg af brugte og især nyere brugte biler. Vil de dermed stå stærkere overfor et ”almindeligt” frit værksted. Antagelig ja. Så konkurrencen bliver ikke mindre – heller ikke selv om der til stadighed kommer flere og flere biler på vejene.

SÅ JA, DET er sjovt at gå på messe. Men der er jo mange spørgsmål at besvare i den kommende tid. Men når man har hilst på og kigget på alt det nye grej, giver messerne samtidig inspiration til at finde nogle af svarene på de stor værksteds-spørgsmål i 2020’erne.

GOD MESSE – MÅSKE ses vi i gangene

PS: OG NEJ, jeg glæder mig ikke mest til at komme på messe på grund af burgerne.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093