Jens Sørensen: Flere kvinder i frontlinjen
KLUMME Kvinders sans for at aflæse menneskelig ubalance omkring de bløde faktorer har altid fascineret mig.
De har ofte en helt anden tilgang til det, som det er svært at tale om. Når jeg scanner mine mange driftsår som topchef, om det har været i udlandet eller herhjemme, ærgrer jeg mig i dag over, at jeg ikke gjorde mig til talerør for flere kvinder i frontlinjen - dette ikke mindst i bestyrelseslokalerne.
Jeg har selv haft rigtig dygtige kvindelige ledere - kvinder, som ville have kunnet retfærddiggøre og præge tingene på en mere intelligent måde, ikke mindst når det gælder om at få det maksimalt bedst mulige ud af både de hårde som de bløde faktorer. De tunge ting ville være blevet lettere.
Her i Danmark er kvinder til stadighed underrepræsenterede i de øverste ledelseslag og i bestyrelseslokalerne. Vi har i Danmark nogle af de dygtigste og bedst uddannede erhvervskvinder, men de bliver alt for ofte holdt tilbage.
Hvad er det, vi frygter? Jeg er ikke i tvivl om, at vi ville få langt flere dynamiske vinkler på sagerne, hvis vi gav plads til kvinderne.
Et studie har udvist, at kvinder og mænd har nogenlunde samme score indenfor selvbevidsthed, hvorimod mænd ligger stærkere til på selvforvaltning, mens kvinderne ofte overhaler mændene på social ansvarlighed og relationskoblinger.
Derfor har kvinder også en førerposition på empati og ordentlighed, hvilket altid vil falde positivt af på troværdighed. Her er så min pointe - lad os forene dette langt bedre.
Modpoler er ikke godt. Især ikke når det hele kan udløse “ekstra værdier” via en intelligent sammenkobling.
Slutteligt; man kunne jo teste det af. Lad kvindelige talenter/kandidater få en observatørrolle (med taleret) i bestyrelseslokalet. Efter et år kunne man så enes om “go or no go”.
Ville der være noget at tabe her? Jeg tror, 80-90% af de kvinder ville blive siddende.
