JURA: Kan fejl oplyst i slutseddel redde forhandleren?
MISLYD Jeg har flere gange orienteret om, at man i en slutseddel ikke kan tage generelle forbehold, idet generelle forbehold ikke er gyldige i henhold til købeloven og kan tilsidesættes.
Generelle forbehold er bl.a. udtryk som "købt som beset" eller beskrivelse af fejl på bilen i form af for generelle vendinger.
F.eks. har vi set, at stort set hele bilen er beskrevet som defekt. Den slags forbehold vil typisk blive tilsidesat, og vil ikke kunne gøres gældende af en sælger over for en forbruger, som reklamerer over fejl på bilen.
Derimod kan man godt tage konkrete forbehold. Det vil sige, at man kan beskrive en fejl eller gøre en kunde opmærksom på en fejlskrift i en annonce. Sådan en oplysning kan gives indtil handlens indgåelse, hvilket vil sige senest i slutsedlen. Det bør dog altid anføres i en slutseddel og ikke kun gives mundtligt, idet sælger har bevisbyrden for at kunden har fået den særlige oplysning, og at der altså dermed er taget et konkret forbehold. Når der konkret er taget forbehold for en specifik fejl, så kan kunden ikke reklamere over denne fejl.
Det gode spørgsmål, som jeg i hvert fald flere gange har fået, er, hvor specifik en sådan oplysning skal være. Mit svar plejer at være, at det skal være helt konkret, og at man skal vide, hvilken fejl, der konkret er tale om ved eksempelvis en motorfejl. Man kan eksempelvis ikke blot skrive, at motoren er defekt. Det vil være at betragte som et generelt forbehold.
Brugt Hyundai i20
Vi har netop haft en sag i ankenævnet, hvor emnet var et spørgsmål af denne art. En brugtbil sælger havde solgt en bil til en privat kunde. Det var en Hyundai i20, som havde kørt ca. 200.000 km.
Ved kundens prøvekørsel af bilen konstaterede både køber og sælger en mislyd fra motoren i form af en tikkende lyd. På den baggrund blev der givet et mindre afslag på hvad der svarede til ca 3.000 kroner, og aftalen var at køber så selv skulle få udbedret fejlen.
I slutsedlen blev anført, at bilen var "solgt med mislyd fra ventil". Ifølge klageren havde sælger oplyst, at det var støj fra ventilløfterne, hvilket jo også stemte overens med det faktisk meget konkrete forbehold der var taget i slutsedlen.
Normalt ville der på den baggrund ikke kunne reklameres over denne mislyd. Kunden fik derfor også skiftet ventilløftere, men lyden var der imidlertid stadig. Derfor reklamerede han alligevel til sælger, som selvfølgelig afviste ham med henvisning til dels forbeholdet og dels at bilen havde været billig, ja nok den billigste til salg af den model.
Kunden havde nu fra anden side fået oplyst, at det - naturligvis - var den kendte fejl på den motortype i form af stempelstøj forårsaget af ovalitet i cylindrene. Man kan så spørge sig om, hvorfor en køber vælger at købe en bil med en mislyd, hvis man ikke har sat sig ind i, hvad der kan være galt.
Velkendt stempelstøj
Eftersom sælger fortsat afviste kundens reklamation, kom sagen i ankenævnet. I den forbindelse blev bilen undersøgt af en sagkyndig, som kunne konstatere, at motoren godt kunne fungere, men at der var en væsentlig mislyd fra motoren.
Han kunne også konstatere, at det ikke kom fra ventilerne, men at det var stempelstøj, som nævnt ovenfor. Skønsmanden var heller ikke tvivl om, at det var den samme lyd, som fejlagtigt havde være anført som støj fra ventil, og at fejlen derfor også havde været der på købstidspunktet.
Spørgsmålet var herefter om fejlen var reklamationsberettiget eller om sælgers afvisning var korrekt henset til bilens lavere pris og oplysningen om mislyd i slutsedlen.
Selvom sælger havde været meget konkret med din oplysning i slutsedlen, lagde nævnet til grund at det nedskrevne forbehold var fejlagtigt, idet fejlen på bilen faktisk var stempelstøj, forårsaget af en alvorlig fejl ved motoren. Fejlen kunne karakteriseres som en mangel, idet afhjælpning reelt set kun kunne ske ved udskiftning af bilens motor.
Der var derfor tale om en væsentlig mangel, som medførte at køberen var berettiget til at ophæve købet. Han kunne derfor tilbagelevere bilen og få købesummen tilbage, dog med et mindre fradrag for de få kilometer han havde kørt i bilen.
Det er altså meget fint, at man som sælger tager et konkret forbehold i slutsedlen. Men denne sag viser bare med al tydelighed, at man så også skal være sikker på, at det er den korrekte diagnose, man har stillet.
Undtagelser og forbehold
Man skal huske at et forbehold er at betragte som en undtagelse i forhold til forbrugerens rettigheder. Forbrugeren har som udgangspunkt ingen forudsætninger for at vurdere den beskrevne fejls karakter eller afhjælpningsmuligheder, hvorimod sælgeren som den professionelle antages at have et bedre kendskab til bilen. Og hvis han alligevel ikke har det, så er det sælgers egen risiko.
Med hensyn til bilens pris, så er det ikke et brugbart argument, at den var billigere end de fleste andre. Den lavere pris vil som udgangspunkt kun have betydning, hvis det konkret er beskrevet, hvorfor bilen er billigere, eksempelvis på grund af et afslag.
