23948sdkhjf

Historiske biler og køretøjer kom gennem et turbulent år

Motorhistorisk Samråd: Vores medlemsportefølje har tidligere været klubber for veterankøretøjer, men de seneste par år er skaren blevet udvidet med diverse motormuseer. Dette er meget velkomment, siger Steen Rode-Møller.

NYTÅRSUDTALELSE Igen var 2021 et atypisk år for os, der interesserer os for historiske køretøjer. Året har budt på både sejre og nederlag. Den største sejr var, at originalitetskravet sammen med det helt fejlplacerede brændstoftillæg blev fjernet. Vi havde i flere år sammen med andre organisationer arbejdet for at få det fjernet.

På positivsiden hører også at vores gode samarbejde med Motorstyrelsen. Medlemskabet af Motorkontaktudvalget samt invitationer til bilaterale fremmer den gensidige forståelse for vores forskellige problemstillinger og synspunkter.

De ved næppe bedre

Nederlag forekom også. Ikke fordi myndighederne ville os det ondt, tror jeg, men nok nærmere fordi de ikke ved bedre. Hvilket jo er en skam. Et eksempel: Med bilpakken, introduceret i 2021, følger en vægtafgiftsstigning for ALLE køretøjer uanset alder på sammenlagt 36,9% frem til 2026. Det er selvfølgelig for at animere folk til at skrotte deres 10 - 20 år gamle bil og købe en hybrid- eller elbil. Men der er jo ingen, som ejer et veterankøretøj, som derfor skifter sit drømmekøretøj ud med en elbil!

Og dette er netop grunden til vores eksistens. Vi bliver nødt til at gøre opmærksom på, at historiske køretøjer ikke er det samme som almindelige brugskøretøjer. Derfor skal vi heller ikke slås i hartkorn med disse, hverken hvad afgifter eller skatter angår. Men trods en henvendelse til ministeren ang. forhøjelsen af afgifterne samt to henvendelser til Skatteudvalget, blev vi overhørt. Derfor er dette en af de punkter, vi vil fokusere på her i 2022.

Identitetstab

Selv om originalitetskravet er afskaffet, er der stadig stor fare for, at et køretøj kan miste sin afgiftsmæssige identitet (ID-tab). Dette kan skyldes konstruktive ændringer, som er sket for måske 40 eller 50 år siden, og ikke er blevet anført nogen steder i Motorregisteret.

Og nu kan dette ved en kontrol medføre mistet afgift, et krav om prøvning hos en teknisk tjeneste og krav om fornyet afgift. Motorstyrelsen har sammen med motorcykelorganisationerne udarbejdet en hvidbog, hvor rammerne for ID-tab vedrørende motorcykler er detaljeret beskrevet. Motorhistorisk Samråd er inviteret til en møderække med det formål at klarlægge det samme for biler.

Vores medlemsportefølge har tidligere været klubber for veterankøretøjer, men de seneste par år er skaren blevet udvidet med diverse motormuseer. Dette er meget velkomment, da det styrker det motorhistoriske sammenhold. Jo flere, jo bedre, jo stærkere!

Godt Nytår!

Artiklen er en del af temaet Nytårsudtalelser 2022.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109