23948sdkhjf

2022 bliver et år med bulder og brag

Dansk Autogenbrug: Organisationsarbejde kræver tålmodighed og stædighed. Autogenbrugerne er heldigvis i besiddelse af begge dele, siger Søren Lundfold, formand.

NYTÅRSUDTALELSE En medarbejder i en af vores organisationer konstaterede engang for længe siden, at organisationsarbejde er, som når to elefanter parrer sig: Det foregår under bulder og brag, og der går to år, inden man ser resultatet.

Han kendte tilsyneladende ikke til de danske reparationsregler, for her har kampen stået på i 20 år. Selv ikke nymodens begreber som grøn omstilling og cirkulær økonomi har ændret på, at vi i Danmark smider tusindvis af selv forholdsvis nye biler ud, der kunne have været repareret og samlet set sat et lavere CO2-aftryk - fremstillingen af bilen indbefattet - hvis de havde fået lov at køre deres tid ud.

Men vid, kære politikere, at vi autogenbrugere er et stædigt folkefærd. Vi synes, vi har en aktie i den grønne omstilling af transportsektoren, og vi helmer ikke, førend vi har overbevist jer om, at det er sund fornuft at fremme anvendelsen af brugte, originale kvalitetsreservedele.

Tryg håndtering af elbiler

I 2021 satte vi - sammen med enkelt anden brancheorganisation - ind med en offensiv for at få skabt tryghed om håndteringen af elbiler. Som servicebranche for forbrugere og forsikringsselskaber skal vi naturligvis være parate til at tage imod elbiler, i første omgang skadede elbiler.

Vi savner noget at holde os til, når det gælder kontrol, opbevaring og transport af køretøjerne.

Den til arrogance grænsende afvisning af et beslutningsforslag fra Venstre fra marts om en kulegravning af alt lige fra bygningsreglement til arbejdsmiljøregler køber vi ikke.

Vores medarbejdere skal kunne færdes trygt på vores værksteder, og vi vil vide, hvad der forventes af os, når det gælder videresalg eller eksport. Dét slag forsætter vi i 2022 - i øvrigt sammen med vores kolleger i EU, der oplever den samme usikkerhed.

Styr på mange data

I 2021 udsendte en europæisk komité for databeskyttelse en vejledning til bilfabrikanterne om, hvordan de bør forholde sig til de mange data, som den moderne bil samler og sender tilbage til fabrikkerne, samtidig som flere og flere elektroniske komponenter bliver låst. Dén datatrafik skal reguleres.

Dels af hensyn til forbrugerne, dels af hensyn til det frie markeds mulighed for at tilgå bilerne - og vores mulighed for at levere reservedele til dem. Digitaliseringen er en spændende udvikling, som vi gerne tager del i. Men den skal føre til større frihed - ikke større lukkethed - for forbrugere og virksomheder.

Vi autogenbrugere ser dog lyst på fremtiden. Selv autogenbrug skal nok blive moderne.

Godt nytår!

Artiklen er en del af temaet Nytårsudtalelser 2022.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094