JURA: Er farveforskel en mangel?
Af Allan Bauer
LAK Når man køber en ny bil, kan man som køber vel nok have en forventning om, at den nye bil er ensfarvet på de malede flader - medmindre den er købt tofarvet. Det vil de fleste sikkert være enige om, men er det også en berettiget forventning, hvis en minimal farveforskel er begrundet i strukturen af de anvendte materialer såsom plastik contra metal?
Umiddelbart lyder det som noget, der ikke burde kunne komme en sag ud af, men ikke desto mindre var det tilfældet i en sag, som ankenævnet for nylig har behandlet.
En kunde havde købt en ny mikrobil til en pris af knapt 120.000 kr. Bilen var hvid, og ganske kort tid efter leveringen klagede kunden over, at kofangerne havde en anden farve end resten af bilen. Det skal præciseres, at kofangerne også var hvidmalede, og altså ikke i sort plast.
Køberen klagede til forhandleren, som afviste klagen med henvisning til, at det nu engang var den standard, der var på den pågældende model, og at det i øvrigt også var det samme på andre biler i butikken. Han begrundede det endvidere med, at det var en forskel, som var forårsaget af den struktur, som det underliggende materiale havde - i dette tilfælde plastik-kofangere.
Tydelig farveforskel
Kunden var ikke tilfreds med dette svar, da hun fandt det tydeligt, at der var farveforskel, og i øvrigt også mente, at andre tilsvarende biler af andre mærker i samme segment ikke havde en tilsvarende farveforskel. Hun indbragte derfor sagen for Ankenævn for biler.
Under sagens behandling blev bilen undersøgt af en sagkyndig. Han kunne tydeligt konstatere farveforskel mellem kofangerne og resten af bilen. Der var tale om lidt anderledes hvid nuance.
Han kunne også redegøre for, at årsagen til forskellen lå i produktionsprocessen, dels i forhold til det grundlæggende materiale (plastik contra stål) og dels i forhold til selve grunding og lakeringsproces.
Kofangerne blev ikke lakeret sammen med resten af bilen, og endvidere indeholdt lakken et blødgøringsmiddel, som skulle sikre en elasticitet i kofangeren. Der var derfor ingen tvivl om, at det var forhold som stammede fra produktionen.
Den sagkyndige havde endvidere besigtiget andre biler hos forhandleren, og også på andre modeller kunne ses nuanceforskelle af forskellig karakter. Han havde endvidere set andre nye biler af samme model og i samme hvide farve, hvor forholdet var helt identisk med det, der sås på klagerens bil.
Farveforskel var standard
Der var derfor ingen tvivl om, at det, som anført af indklagede, var standarden på den pågældende model, og at det jo derfor godt kunne betegnes som en egenskab ved bilen, som svarede til det niveau producenten havde fastlagt.
Den sagkyndige var dog også af den opfattelse, at forholdet kunne afhjælpes, idet en autolakerer ville kunne ramme farven ved en efterlakering, og i hvert fald ville kunne mindske den synlige overgang mellem kofangere og karrosseri.
Spørgsmålet var herefter, om det kunne karakteriseres som en køberetlig mangel. Det var konstruktivt bestemt, og en udbedring ville betyde, at man faktisk skulle ændre bilen i forhold til produktionsstandarden, som var fastlagt af producenten.
Den vurdering var den juridiske bedømmelse, som nævnets medlemmer skulle foretage. Der var ikke enighed blandt nævnets medlemmer.
Et flertal fandt, at man ved køb af en ny bil måtte forvente, at den var ensfarvet og dermed uden synlige farveforskelle, uanset at der var tale om produktionstekniske forhold.
5000 kronre i erstatning
Det fremgår af flertallets udtalelse, at "Vi er opmærksomme på, at bilen muligt ikke afviger fra andre biler af pågældende mærke og model, og at det er vanskeligt helt at undgå en farveforskel på grund de forskellige materialer. Desuagtet findes forskellen i det foreliggende tilfælde at udgøre en mangel". Der er derfor tale om en helt konkret vurdering af graden af farveforskel på den aktuelle bil.
Mindretallet fandt, at "Farveforskellen er af beskeden karakter og er forårsaget af den forskellige struktur i det grundlæggende materiale og den produktionsteknik, som anvendes. Bilen har derfor den stand og kvalitet, som kan forventes af den pågældende biltype, uanset der er tale om ny bil".
Sagen blev, på grundlag af flertallet, derfor afgjort til fordel for klageren, som blev tilkendt en kompensation på 5000 kroner, svarende til hvad det, ifølge den sagkyndige, ville koste at få malet kofangerne.
Sagen viser endnu en gang, at uanset om der er tale om en helt generel egenskab, kan det altså godt være så ringe, at det vil blive betragtet som en køberetlig mangel, med kompensation til følge.
