Juraklummen går på skift mellem juristerne hos henholdsvis AutoBranchen Danmark og Dansk Bilbrancheråd. Klummerne er udtryk for skribentens egen holdning og deles ikke nødvendigvis af redaktionen. I denne uge skrives klummen af Naser Al-Zakta, jurist hos AutoBranchen Danmark. MEW

I AutoBranchen Danmark modtager vi jurister jævnligt spørgsmål fra branchen, der går på, hvornår man er forpligtet til at afholde en kundes dokumenterede transportomkostninger i forbindelse med reklamationssager.

I tilfælde af reklamationssager er en forhandler eller et værksted forpligtet til at afholde en kundes transportomkostninger til og fra værkstedet. Det gælder også, hvis kunden kommer langvejs fra, er flyttet, eller hvis bilen skal på værksted af flere omgange.

Det fremgår nemlig af købelovens reklamationsregler, at afhjælpning af mangler på bilen skal ske uden ulempe og uden omkostninger for køber. Derfor kan det, efter omstændighederne, være nødvendigt at dække købers transportbehov og/eller udgifter til transport.

Hvad indebærer transportomkostninger?

Udgifterne indebærer afholdelse af dokumenterede udgifter til brændstof, tog, busbilletter, færge og bro, hvis kunden skal krydse landsdele i forbindelse med reklamationssagen.

Det kan altså hurtigt blive en bekostelig affære for virksomheden. Derfor anbefaler jeg, at virksomheden undersøger muligheden for at anvise kunden til et værksted tættere på kundens bopæl, og afholde udgifterne til reparationen her. Virksomheden har ret til at bestemme, hvilket andet værksted, der skal benyttes i den forbindelse.

Er der en bagatelgrænse?

Der er ikke en egentlig konkret bagatelgrænse for, hvornår man kan afvise at betale en kundes transportomkostninger. Det vil være en konkret vurdering fra sag til sag. Hvis kørslen foregår i kundens nærområde, samt nærområde i forhold til kundens arbejdsplads, vil kunden formentlig ikke være berettiget til at få refundering af brændstofudgifter. Dog vil udgifter til bro eller færge formentlig altid kunne kræves refunderet mod dokumentation. Transport mellem landsdele vil som hovedregel berettige kunden til dækning af brændstofudgifter.

Kunden kan kun forlange at få dækket rimelige udgifter til transport. Når kunden skal hente sin bil igen, kan det med fordel ske med offentlig transport. Kunden kan derfor ikke tage en taxa, hvis der findes andre, billigere alternativer.

Køberen skal selv komme med bilen

Hvis der opstår en køberetlig mangel på bilen, kan bilforhandleren forlange, at kunden stiller bilen til virksomhedens rådighed med henblik på fejlsøgning og reparation. Hvis kunden nægter dette og for eksempel blot ønsker ophævelse eller afslag, kan man afvise kundens reklamation, da man som virksomhed har ret til at undersøge og afhjælpe en reklamationsmæssig mangel.

Hvis bilen kan køre uden væsentlig ulempe og uden problemer rent trafiksikkerhedsmæssigt, kan virksomheden forlange, at køber selv sørger for at bringe bilen tilbage til bilforhandleren.

Hvis køber har vejhjælp

Hvis bilen ikke kan køre, er kunden stadig forpligtet til at stille bilen til rådighed for virksomheden. Virksomheden har ret til at forlange, at kunden benytter sit vejhjælpsabonnement, hvis kunden har sådan et.

Kunden kan ikke afvise at benytte det, da kunden har en pligt til at begrænse virksomhedens tab mest muligt. Men hvis køberen ikke har vejhjælp, er virksomheden forpligtet til at lade bilen afhente, eksempelvis med autotransport.

Fejl som ikke er omfattet af reklamationsretten?

Som virksomhed kan man ikke altid på forhånd vurdere, om en mangel er omfattet af reklamationsretten. I tvivlssituationer er det meget vigtigt, at man ikke på forhånd afviser kunden. Man kan med fordel tilbyde at undersøge bilen, før der træffes en beslutning om gratis afhjælpning eller ej.

I forhold til kundens transportomkostninger i en sådan situation, skal man skriftligt gøre kunden tydeligt opmærksom på, at kundens transportomkostninger kun dækkes, hvis man ved undersøgelsen konstaterer, at der er tale om en reklamationsmæssig mangel. Husk også at sikre kundens skriftlige samtykke, så der ikke opstår misforståelser.

Man kan kun opkræve undersøgelsesgebyr, hvis man har sikret sig følgende:

• Køber er gjort tydeligt opmærksom på gebyret og dets størrelse
• Køber har accepteret risikoen for at skulle betale gebyret
• Hvis fejlen, der klages over, ikke er omfattet af købelovens reklamationsret
• Gebyret må ikke være urimelig stort

Det er virksomheden, der har bevisbyrden for, at kunden klart og tydeligt er blevet gjort opmærksom om muligheden for at skulle betale undersøgelsesgebyr og selv at skulle afholde transportomkostninger.