23948sdkhjf

Bilimportører tilfredse med EU’s CO2-mål

Mads Rørvig, adm. direktør hos De Danske Bilimportører, hilser velkommen, at Europa-Parlamentet nu har godkendt et mål om et forbud mod salg af nye CO2-udledende benzin- og dieselbiler efter 2035

De Danske Bilimportører hilser velkommen, at Europa-Parlamentet nu har godkendt et mål om et forbud mod salg af nye CO2-udledende benzin- og dieselbiler efter 2035, og dermed anerkender det ansvar bilindustrien har for det samlede CO2-udslip.

- Det er positivt, at der nu kommer krav til, at CO2-udledningen fra nye biler skal reduceres med 40 procent i 2030, og at 35 procent af alle nye biler på samme tid skal være elektriske eller hybridbiler. Som industri har vi store ambitioner på tværs af EU, hvis målet er et CO2-neutralt Europa i 2050. Derfor hilser vi forslaget velkommen, siger Mads Rørvig, adm. Direktør, De Danske Bilimportører.

Infrastrukturen skal være med

Bilindustrien i Europa (ACEA), har længe slået på tromme for, at EU-direktivet blev lavet om til lovkrav. Samtidig med at det påpeges, at infrastrukturen skal være på plads.

- Det er væsentligt, at der ligeledes stilles krav til infrastrukturen på tværs af EUs medlemslande, og at der er tilgængelige råmaterialer til batteriproduktion. Det er derfor et vigtigt skridt i den rigtige retning, men infrastrukturen omkring industrien skal følge trop, og de krav skal medlemslandene stille, siger Mads Rørvig.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111