23948sdkhjf

Nic. Christiansen bygger nyt domicil

Bilimportøren Nic. Christiansen Gruppen i Kolding kan se frem til at få et nyt fem etagers domicil på 9.550 m2 med moderne kontor- og uddannelsesfaciliteter, et lyst atrium og stort showroom.

Siden 1976 har den familieejede bilkoncern Nic. Christiansen Gruppen haft hovedsæde i Kolding, som nu er blevet for trangt og skal rives ned for at give plads til et nyt domicil på grunden.

Arkitektfirmaet RUM har tegnet et topmoderne og fremtidssikret domicil til virksomhedens godt 200 medarbejdere - med varierede kontorarbejdspladser, moderne møderum, et akademi til undervisning af mekanikere og forhandlere samt et stort showroom til udstilling af biler og ny teknologi.

- I udviklingen og indretningen af det nye domicil har vi haft fokus på at skabe et inspirerende, åbent og dynamisk hus – med rum til både fordybelse og samarbejde og med en variation af fleksible mødelokaler og uformelle mødesteder, fortæller projektchef Jakob Ivan Larsen fra RUM.

Indflytning i 2024

Nic. Christiansen Gruppens ejere, koncernledelse og medarbejdere har deltaget aktivt i udviklingen af projektet og givet input til brugen af huset og ønsker til udformningen af det nye domicil. Der har fra alle sider været et stort ønske om at bevare og synliggøre den helt særlige DNA og det fællesskab, der præger den familieejede virksomhed - og samtidigt få topmoderne faciliteter og bæredygtige rammer, der matcher udviklingen fra lokal virksomhed til nordisk koncern, hedder det i en pressemeddelelse.

Nic. Christiansen Gruppen og ejerfamilien har været meget tilfredse med samarbejdet med RUM, fortæller medejer Camilla Avlbjerg Christiansen.

- RUM har lyttet til vores ønsker og organisationens behov og er kommet frem til et resultat, som vi både er tilfredse med og stolte af. Det har været familiens ønske at trække referencer til det nuværende byggeri, der jo danner rammen for vores 55 år gamle virksomhed. Og det er lykkedes.

Det har været familiens ønske at trække referencer til det nuværende byggeri, der jo danner rammen for vores 55 år gamle virksomhed. Camilla Avlbjerg Christiansen, medejer

Lokalplanen er netop godkendt, og projekteringen af byggeriet kan gå i gang. Det nye domicil forventes klar til indflytning i oktober 2024

Se nøgletal for:
Læs mere om: bilimportør domicil
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.541