23948sdkhjf

Disse bilmærker anses som mest bæredygtige

Danskerne anser Tesla, Volvo og Mercedes som værende de mest bæredygtige bilmærker, mens Land Rover og Dacia er i bund, viser analyse fra Voxmeter.

Danskerne er ikke tvivl om, at Tesla er det mest bæredygtige bilmærke. Den amerikanske producent anses med afstand at gøre mest positivt for klimaet.

Det viser Voxmeters seneste Greenchech analyse, som er Voxmeters uafhængige imageundersøgelse om bæredygtighed. Den måler befolkningens opfattelse af brands og virksomheders bidrag til forbedringer af klimaet.

Mens Tesla topper – med Volvo og Mercedes på de næste pladser, forholder det sig stik modsat for Land Rover og Dacia. Især Land Rover høster ikke meget anerkendelse for deres grønne indsats, viser målingen.

Tesla topper også målingen, når det gælder om atg have de mest troværdige klimabudskaber. Også her er Volvo 2'er, mens BMW faktisk nr. 3. Land Rover igen indtager en dumpeplads. Faktisk mener halvdelen af de adspurgte, at Land Rover er utroværdige, når det gælder deres grønne budskaber. Herefter følger Alfa Romeo.

Om analysen

Greencheck er Voxmeters uafhængige imageundersøgelse om bæredygtighed og måler befolkningens opfattelse af brands og virksomheders bidrag til forbedringer af klimaet. Undersøgelsen omfatter knap 500 virksomheder og organisationer fordelt i 34 brancher. Der gennemføres årligt 13 000 interview med befolkningen og 2500 interview med virksomhedsledere i Danmark Derudover gennemføres der løbende kvalitative interview med virksomhedsledere og eksperter på området.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078