23948sdkhjf

Logo-striden mellem Citroen og Polestar afblæst

De to firmaer har indgået forlig, så nu kan Polestar også sælges i Frankrig

Siden 2020 har det svensk/kinesiske bilmærke Polestar været udelukket fra det franske marked. Det skete fordi Citroen fik overbevist de franske domstole om, at Polestars logo rent grafisk minder om Citroens søstermærke DS’ logo. Ved samme lejlighed fik Polestar en bøde på 150.000 Euro, svarende til e mio. kr.

Citroen har siden forgæves forsøgt at få forbuddet til at gælde i hele EU.

Ifølge flere internationale medier – herunder Automotive News og franske Le Monde er de to firmaer blevet enige om at begrave stridsøksen, så Polestar også kan sælges på det franske marked. Det fremgår ikke, under hvilke betingelser de de to firmaer er blevet enige.

Mange navnetvister

Det hører til sjældenhederne i bilbranchen at logoer er genstand for retssalsdramaer. Derimod er tviste om navne en tilbagevende foreteelse. Fx måtte det koreanske Ssangyong droppe navnet Tivoli på et danske marked efter protester fra den danske forlystelsespark. Men også bilmærkerne imellem kan strides om navne. Således har modelpræfikset Q givet advokater travlhed, da både Alfa Romeo, Volvo og Audi har gjort brug af det.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.091