23948sdkhjf

UGENS LEDER Kæntrer grossistbåden nu?

Nye direktører hos FTZ og au2parts og stadigt flere afdelinger hos AD Danmark. Grossistbåden rokker lige nu – den rokker dramatisk og måske er den for nogle lige ved at kæntre, spår Motor-magasinets chefredaktør i ugens leder.

UDVIKLINGEN I DEN danske grossistverden dette efterår. Nu er det med at holde ørerne stive: I mandags fik den største af dem alle, FTZ, ny adm. direktør, Michael Gadegaard er trådt op på øverste trin i stedet for Sven Kristensen.

DEN 1. JANUAR er der ny direktør hos den næststørste grossist, au2parts, her tager Asger Poulsen over efter Niels K. Skak.

OG VIDERE: AD Danmark har netop åbnet en afdeling mere og vil i løbet af december åbne afdeling nummer 49, der gør dem til landets største grossist målt på antallet af afdelinger. Ligesom den nye dark horse på det danske grossistmarked, WM Autodele – med kæmpen WM Fahrzeugteile i Tyskland i ryggen – åbner sit hovedsæde her i landet i løbet af første kvartal næste år. Det sker på adressen Marsvej 1 i Kolding.

OG HVEM VED, hvad der mere vil ske? Auto-G har i hvert fald nævnt at de har en ny succesfuld kundeplatform på vej.

RESERVEDELE TIL BILER er en kæmpeforretning med en milliardomsætning 2021. Og selv om flere lader forstå, at 2022 næppe bliver helt så rigt som sidste år, er salg af reservedele til landets værksteder fortsat en guldrandet forretning. Det indser mange herhjemme – og i udlandet i øvrigt.

DERFOR ER SÅ mange på jagt i et ellers hajfyldt farvand.

ALT I ALT: Grossistbåden rokker lige nu – den rokker dramatisk og måske er den for nogle lige ved at kæntre.

PS: OM ALLE udvidelserne, ændringerne og angrebene bruger alle ejerne ét bestemt ord: Nyskabelse. Jeg kan dog konstatere, at det åbenbart ikke gælder, når der skal besættes nye centrale stillinger: I samtlige de seneste tilfælde er nye topfolk fundet i egne rækker eller hos en konkurrerende grossist.

Fornyelse? I samtlige de seneste tilfælde er nye topfolk fundet i egne rækker eller hos en konkurrerende grossist.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094