23948sdkhjf

Tradium indvier nyt efteruddannelsescenter: Skræddersyet til fremtidens mobilitetsbranche

Med indvielsen af Tradiums nye efteruddannelsescenter ser skolens ansatte og erhvervslivet unikke muligheder for at klæde automekanikere på til fremtidens autobranche.

Det nye efteruddannelsescenter taler ind i den aktuelle bæredygtighedsdagsorden, afspejler Tradiums status som verdensmålsskole og er sat i verden for at skabe optimale rammer omkring kurser målrettet fremtidens “mobilitetsbranche”. Det fortalte erhvervsuddannelsesdirektør på Tradium Bent Oppelstrup til den officielle indvielse af Tradiums nye efteruddannelsescenter den 17. november:

“Der er to grunde til, at vi taler om mobilitetsbranchen. For det første sigter vi bredt og holder os åbne over for udviklingen. Lige nu er det el- og hybridbiler, der ændrer bilmarkedet, men hvem ved, hvad der kommer om et par år? Derudover kobler “mobilitet” bilen til det digitale. Bilen består fra sin fødsel i dag af både mekanik og IT. Derfor er det blevet et efteruddannelsescenter for mobilitetsbranchen,” forklarede han.

Opbakning og støtte fra erhvervslivet

Foruden at kunne tilbyde topmoderne undervisningsfaciliteter i det nye efteruddannelsescenter har Tradium også overnatningsfaciliteter, sin egen motorring på Djursland og en lufthavn tæt på i Tirstrup. Det giver tilsammen et perfekt setup, der har overbevist producent og leverandør til autobranchen Hella Gutmann om fordelene ved at tage del i skolens udviklingsarbejde som samarbejdspartner.

“For os er det vigtigt at være en del af udviklingen inden for el- og hybrid. Vi har valgt at samarbejde med Tradium, fordi skolen viser, at den vil noget på det her område i fremtiden. Tradium har sat en helt ny standard for, hvad el- og hybriduddannelse skal være. Alene de nye fysiske rammer giver en perfekt måde at lære nye ting på. Vi ser det også som et centralt geografisk område, hvor vi ikke alene kan samarbejde med vores danske kunder, men også tiltrække vores partnere i de øvrige Skandinaviske lande for at give dem nye kompetencer. Med egen motorring har Tradium den fulde pakke – også til next step, der bliver selvkørende biler. Det her setup kan også blive meget interessant for vores tyske moderselskab,” fortæller administrerende direktør for Hella Gutman i Skandinavien Lars Bertz Thomsen.

Samarbejde om det gode setup

Tradiums efteruddannelsescenter er udviklet og indrettet med input fra skolens egne undervisere og samarbejdspartnere, herunder også virksomheden au2parts, for hvem det har været vigtigt at tage del i udviklingen af bygningens indretning.

“Hvis vi skal følge med udviklingen, så er det vigtigt, at vi har nogle skoler, der virkelig vil den her omstilling – og det vil Tradium. Derudover vil vi gerne placere vores uddannelsesaktiviteter på et sted, hvor det er nemt for kursisterne at komme til. Det er en meget kompromisløs bygning med et åbent undervisningsmiljø. Tradium er gået hele vejen. Der er virkelig taget hensyn til, at man kan have klasseundervisning, men stadig være en del af det, der sker ude på værkstedsgulvet, og at kursisterne kan finde hinanden. Det er så godt, som noget kan være,” fortæller Torben Winther.

Om Tradium

Tradium, Erhvervsskole og -gymnasier, Randers er en stor, udviklingsorienteret erhvervsskole med en ambition om at tilbyde uddannelse til alle i tæt dialog med det aktive erhvervsliv og med øje for arbejdsmarkedets skiftende behov. Uddannelsesinstitutionen har et bredt uddannelsessortiment og udbyder mere end 20 erhvervsuddannelser.

Tradiums efteruddannelsescenter for mobilitetsbranchen er udstyret til at efteruddanne branchen inden for el- og hybridområdet båret af stærke fagkræfter inden for feltet.

Læs mere på tradium.dk/tecm

Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.074