Robotter på vej ind hos autolakerere
Af Allan Bauer
Autolakerere er en mangelvare. AutoBranchen Danmark vurderer, at der årligt er brug for omkring 120 nye autolakere årligt, men i øjeblikket uddannes der kun mellem 30 og 40 om året.
En af løsningerne kan være at lade små robotter, de såkaldte cobots, stå for en stor del af arbejdet. Tilmed til en pris, der hurtigt kan tjene sig hjem. Og det er lige præcis, hvad en koalition af danske firmaer inden for autobranchen og robotindustrien er i gang med. Og resultaterne er overvejende positive, melder en erfaren autolakerer.
Det er F.K. Teknik ApS, der leverer produktionslinjeudstyr til autolakerer, der skal stå for salget til virksomhederne i autobranchen. F.K. Teknik leverer desuden de stativer, karosseridelene placeres på, når robotterne skal i arbejde. Og allerede på FTZ-messen til oktober vil virksomheden give en forsmag på, hvad robotterne kan præstere på et lakerer-værksted.
- Jeg regner med, at vi kan fremvise en fuld funktionsdygtig løsning på næste års Automechanika. Jeg ser et stort potentiale i dette produkt, siger direktør Jan Kreiberg fra F.K. Teknik.
80 procent af opgaverne
De første cobots kom på markedet i 2008 og var udviklet af danske Universal Robots. Og det er også en robot fra Universal Robots, der er udgangspunktet for løsningen til autolakererne, hvor danske Nordbo Robotics har udviklet slutproduktet, som bl.a. omfatter den nye Mimic og Craftmate-teknologi, som består af robottens mere finmotoriske dele samt selve softwaren.
Robotter er gode til at udføre rutineopgaver og kan sikre aflastning, bedre arbejdsmiljø, ensartet kvalitet og større produktivitet. Erfaringer fra bl.a. møbelindustrien har et par danske robotfirmaer overført til autolakererbranchen og inviterede i august repræsentanter for lakererbranchen til en demonstration af, hvordan cobots arbejder med bl.a. slibning og polering af karrosseridele.
Steen Termansen er indehaver af Quars-værkstedet 4M Lakering I Esbjerg med 12 ansatte. Han var med til demonstrationen og var umiddelbart begejstret.
- Jeg var faktisk parat til at købe en maskine på stedet, men kom senere i tvivl. Der er stadig et stykke vej. Både i forhold til, hvad robotten i sit nuværende stadie er i stand til, og hvilke opgaver den kan løse. Men der er helt klart områder, hvor en cobot allerede i dag kan udføre 80 procent af opgaverne, siger han.
Når det i første omgang kun er slibeopgaver – ikke grunding eller sprøjtning, er det bl.a. fordi, at leverandøren har stor erfaring med netop slibning fra andre brancher, primært inden for træ- og møbelindustrien.
Processen foregår ved, at robotten først tager et 3D scan af elementet, der skal slibes; i dette tilfælde en kølerhjelm. Det tager under et minut. Med et computerprogram justeres robottens arbejdsradius. Herefter klarer robotten resten.
Robotten skulle i lære
Det viste sig imidlertid, at robotten først skulle lære et par grundlæggende teknikker.
Steen Termansen fortæller, at robotten i første omgang kort sagt startede fra en ende og sleb kølerhjelmen i en lige bane fra venstre mod højre. Det skabte både fordybninger og overlap.
- Robotten havde endnu ikke lært at slibe med cirkulærer bevægelser, men det kom den hurtigt til, og så udførte den faktisk et fint stykke arbejde. Endog ganske hurtigt.
Robotten havde endnu ikke lært at slibe med cirkulære bevægelser, men det kom den hurtigt til, og så udførte den faktisk et fint stykke arbejde. Endog ganske hurtigt. Steen Termansen, indehaver, 4M Lakering
Jan Kreiberg supplerer:
- Inden for slibning skal slibemønstret f.eks. varieres fra vertikalt over horisontalt til krydsslibning og til cirkulær slibning – i samme sekvens. Hvis vi taler grunding, så skal robotten ikke kun lakere lige flader, men skal også grunde kanter, synlige bagsider og hjørner. Det er vigtigt, at cobots kan udføre den type opgaver, hvis flere skal opleve fordelene i hverdagen, siger han og fortsætter:
- Man kan naturligvis også vælge at lade robotten kun klare de store flader og så lade det sidste færdiggøre af menneskehånd. På den måde kan robotten måske udføre 80 procent af arbejdet.
Dermed kan cobots frigøre arbejdstimer hos autolakererne ved at at klare de grovere opgaver – f.eks. grunding, mens en medarbejder kan nøjes med de finere og mere detaljemæssige opgaver.
Steen Termansen vurderer, at det tager omkring to timer for en trænet autolaker at slibe en kølerhjelm. Den opgave klarer robotten på en halv time.
Sprøjteopgaver er næste trin
Jan Kreiberg erkender, at teknologien endnu ikke helt i mål i forhold til at løse alle kerneopgaverne hos landets autolakerere.
- Der er en del ting, som robotten ikke gør godt nok endnu, og det skal der arbejdes med. Det handler om at udvikle en tilfredsstillende løsning og det var blandt de centrale årsager til at vi havde taget initiativ til at samle repræsenter fra lakeringsbranchen med roboteksperter, siger Jan Kreiberg.
- Men udviklingen går forrygende hurtigt. Derfor regner jeg med, at de fleste problemer er løst inden for de næste 6-12 måneder, siger han.
Lidt længere tid kommer der nok til at gå, inden robotterne kan klare selve sprøjteopgaverne. Det har Steen Termansen en god forklaring på.
- Det handler om sikkerhed. Slibestøv er en brandfarlig størrelse, som kan antændes med en enkelt gnist og faktisk resultere i en eksplosion Men atex-godkendelser er en dyrebar affære, hvilket nok er grunden til, at vi endnu ikke har set en løsning der også indeholder en sprøjterobot.
Her er Jan Kreiberg noget mere optimistisk.
- Jeg er med på, at slibestøv er noget brandfarligt stads, men det suges jo ud af kabinen. Derfor er jeg overbevist om, at vi meget snart ser en robot, der også klarer lakereropgaverne, siger han.
Hvad koster det?
Ifølge CCO (kommerciel direktør) Sabina Kethelz fra Nordbo Robotics ligger årsagen bag cobots store udbredelse til alle dele af industrien i det udviklende samspil, der har været mellem robotverdenen på den ene side og slutbrugerne i virksomhederne på den anden side.
Den dialog har skabt nogle kundetilpassede løsninger, der har gjort, at forskellige branchers udfordringer har fundet en robotteknologisk løsning.
- På samme måde har vi her i den indledende fase brug for en udviklende dialog med autolakerere. Ved at autolakerer vælger at satse på automation bliver de medspillere i en løbende udvikling. Det er vigtigt, at robotterne kommer "i lære" hos autolakerere for, at alle kan komme videre. Så ligesom der skal investeres tid i lærlinge, skal der også investeres tid i robotterne, siger Sabina Kethelz.
En pakke der bl.a. indbefatter selve robotten: en kompakt Universal Robots UR10e med en rækkevidde på 1300 mm., en løfteevne på 12,5 kg. og et footprint på kun 190 mm., sammen med et slibehoved, en touchpad og software, der binder det hele sammen, koster i omegnen af kr. 600.000. Med en leasingaftale svarer det omtrent til 450 kr. om dagen.
Sådan kommer din virksomhed i gang
De spritnye cobots til autolakeringsbranchen forhandles gennem FK Teknik, der i forvejen er leverndør til autobranchen samt Technicon, der er en landsdækkende forhandler af Universal Robots herhjemme.
Technicons Channel Sales Manager Henrik ”HC” Christensen er Mr. Cobot herhjemme og har været med siden den første cobot blev lanceret, og været med til at sende flere end 1000 UR cobots ud på danske virksomheder. Han oplyser, at Technicon er er vant til at samarbejde med brancheeksperter om innovative løsninger, der kan automatisere manuelle opgaver og er gerne lydhør over for andre forslag til automatisering.
Se videoer af, hvordan robotterne fungerer:
