23948sdkhjf

Fisker undersøges for mulige bremseproblemer

Den amerikanske pendant til Trafikstyrelsen har indledt en undersøgelse af mulige bremseproblemer på elbilen Fisker Ocean. 

Danske Henrik Fiskers bilfirma af samme navn er kommet under luppen hos de amerikanske myndigheder, der nu undersøger modellen Fisker Ocean for mulige bremseproblemer. Det skriver Finans.dk.

Nærmere bestemt er det den amerikanske pendant til Trafikstyrelsen, National Highway Traffic Safety Administration, der på baggrund af en række klager har indledt undersøgelsen, der nu har fået Fiskers aktiekurs til at dykke.

Tilliden er væk

Til Finans.dk siger markedsanalytiker Jan Lang, at sådan en undersøgelse i sig selv ikke er så usædvanlig, men at problemet for Fisker snarere er, at sagen melder sig i halen af en lang række andre dårlige sager for bilproducenten, såsom produktionsudfordringer, forsinkelser og sløvt salg.

- Det er som om, at tilliden til Fisker er væk - og man kan vel konstatere, at udviklingen i aktiekursen er udtryk for det samme, skriver Jan Lang til Finans.

Fisker har over for Finans afvist at kommentere sagen om mulige bremseproblemer.

Endnu engang: Fisker skruer ned for produktionen

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.26