23948sdkhjf

Nye i job hos Via Biler, Karvil Group og Autohuset Vestergaard

Jobnyt fra den danske autobranche.

Via Biler

Mads Rønnov tiltrådte 1. april 2024 stillingen som Brand Manager hos Danmarks største Volvo Flagship Store, Via Biler Volvo Vallensbæk. 

Han startede som salgselev hos Volvo Nellemann i Roskilde i 2020 og har været salgsrådgiver samme sted i to år.

Karvil Group

Mike Jessen er 1. april 2024 startet som Fleet Relation Manager og B2B salg hos Karvil Group. Her skal han beskæftige sig med en bred vifte af bilmærker, bl.a. Ford, Nissan, Opel, Citroën og ikke mindst Maxus, som Karvil gerne vil have bredt endnu mere ud.

Mike Jessen har i autobranchen arbejdet som erhvervskonsulent for en række bilhuse, bl.a. Autohuset Vestergaard, V. Holm Jensen, Bilhuset Thybo og været leasingrådgiver hos Dansk ErhvervsFinansiering.

Autohuset Vestergaard

Henrik Schaldemose er startet i en ny stilling som Head of Procurement & Import/ Export stadig hos Autohuset Vestergaard A/S. Her har han været indkøbschef siden 2021. 

Han har tidligere været Car Buying Specialist hos T4G og cartrader hos BCA Bilauktion, samt indehaver af firmaet Auto-H.dk med import af biler fra Tyskland til B2B og tidligere salgskonsulent hos Auto-Cramer A/S.

Autogaarden Fredericia

Claus Hansen bliver i VW-trøjen og er startet hos Autogaarden Volkswagen/Skoda Fredericia 2. april 2024 efter fem år ved Volkswagen og Skoda Svendborg/Next Mobility og Carepoint som servicerådgiver. 

Han er oprindeligt uddannet mekaniker hos Allesø Autoværksted i Odense og har siden været ansat hos Semler Retail og LB Bilcenter.

RentLog

Morten Hestbech Schmidt er glæder sig til nye udfordringer i en ny stilling som Operations Specialist hos RentLog - mSystems pr. 1. april 2024. 

Han har arbejdet for Bilernes Hus i Silkeborg, siden han blev udlært mekaniker i 2007 og har siden været både værkfører og senest servicechef for BMW, Nissan og Kia med ledelsesansvar for 25 ansatte. Her har han bl.a. arbejdet med netop opsætning og styring af Rentlog, Tjekvik, Keyloop Dracar mv.

Semler Mobility

Mads Bendtsen er startet som servicechef hos Semler Mobility Glostrup, efter at have arbejde med samme titel hos VW/Skoda/Seat/Cupra København i to år. 

Han har tidligere arbejdet for Semler Gruppen som skadeschef og servicechef og var tidligere afdelingschef hos Skorstensgaard og værkfører hos Morten Damgaard samthaft eget Automester-værksted.

Super Dæk

Anders Østergaard er 3. april tiltrådt som afdelingsleder hos Super Dæk i Lemvig. 

Han har tidligere arbejdet for FTZ  i Midtjylland med logistik og indkøb og bl.a. været stedfortrædende afdelingsleder samt arbejde for Dahl Pedersen i Holstebro som salgskonsulent.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094