23948sdkhjf

Tesla sænker prisen og skruer op for rækkevidden

Prisjusteringerne fra Tesla fortsætter og nu findes en ny konfiguration af Model 3 med endnu længere rækkevidde

Er man på jagt efter en ny Tesla Model 3, så kan det nu lade sig gøre for 299.990 kr. 

Derudover kan man også få sig en ny konfiguration af Tesla Model 3 Long Range, hvor rækkevidden ligger på 702 km (WLTP). 

Det skriver Tesla i en pressemeddelelse. 

Tesla-prisjusteringer

  • - Tesla Model 3 med baghjulstræk: 299.990 kr.
  • - Tesla Model 3 Long Range med baghjulstræk: 339.990 kr. 
  • - Tesla Model 3 med firehjulstræk: 359.990 kr. 

Tesla

Den nye konfiguration af Tesla Model 3 Long Range med baghjulstræk er tilgængelig med en startpris på 339.990 kr. 

- Model 3 Long Range med baghjulstræk er det ideelle valg for den hårde kerne af rejsende, der elsker at udforske kontinentet. Med en forbrugsmæssig energieffektivitet der er den bedste i sin klasse og adgang til mere end 10.000 Tesla Superchargere i Europa, skriver Tesla i meddelelsen.

Leveringer til kunder i Europa af en Model 3 Long Range med baghjulstræk starter til november, understreger Tesla i meddelelsen. 

Vil ikke ændre efterspørgslen markant

Ifølge Ilyas Dogru, forbrugerøkonom ved FDM, er meldingerne ikke noget, som direkte vil påvirke efterspørgslen i nogen større grad:

- De har nu sænket prisen på Tesla Model 3 til niveauet fra før nyheden om EU-told. Derfor tror jeg ikke, det vil skabe en større ændring i efterspørgslen, at den nu kan købes for 299.990, siger han og pointerer videre:

- At der nu findes en ny Long Range-model med 702 km lyder dog som mere interessant nyhed. Det bryder den psykologiske grænse, som vi hører mange medlemmer, venter på. Man får en del bil for pengene, og den rykker nok mere end prisnedsættelserne.

Betydning for det øvrige marked

Skoda introducerede i sidste uge Skoda Elroq, som eksperter vurderede ville sætte konkurrenterne under pres, da der er flere elbiler, som bevæger sig ind i prislejet 250.000-300.000 kr.

Ilyas Dogru mener, at nedjusteringen i prisen på Tesla Model 3 har en større betydning, når det gælder markedet:

- Nu kan vi for alvor se, at der begynder at komme mange elbiler i prislejet 250.000-300.000 kr., eksempelvis Skoda Elroq, Kia EV3, Ford Explorer. Markedet nærmer sig den tilstand, som man finder for elbiler i prislejet 350.000-400.000 kr., siger eksperten og fortsætter:

- Der kommer rigtig mange modeller at vælge mellem i det billigere prisleje, så der bliver benhård konkurrence. Men godt nyt for de mange kommende bilkøbere – og dem er der mange af i det prisleje. Det betyder nok også, at elbilerne vil rydde bordet i forhold til benzinbiler, når de kommer ned i det prisleje, da FDMs beregninger viser, at bilkøberne kan tillade sig at købe en dyrere elbil og spare på de løbende omkostninger.

Skodas nye elbil sætter konkurrenter under pres: - Den rydder bordet

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157