23948sdkhjf

Fremtidens LED-arbejdslamper: SCANGRIP på forkant med energieffektive løsninger

Danske SCANGRIP, Europas førende producent af LED-arbejdslamper, tager nu et stort skridt fremad og har gentænkt 13 af deres bedst sælgende lamper i et nyt format. Med forbedret energieffektivitet og længere levetid imødekommer de autobranchens behov for mere miljøvenlige og robuste løsninger.

SCANGRIP udvikler innovative arbejdslamper af høj kvalitet til autoværkstedet. Nu har virksomheden taget et strategisk valg om at fokusere på bæredygtig udvikling.

Martin Kjær Petersen, CEO hos SCANGRIP A/S, udtaler: "Vi er nået til et punkt, hvor vi skal spørge os selv: Hvad er fremtiden for arbejdslamper? Vi tror, at fremtiden for LED-arbejdslamper ligger i bæredygtige løsninger, ikke kun smarte features. Derfor har vi truffet en strategisk beslutning om at fokusere vores udvikling på at skabe de mest energieffektive og langtidsholdbare arbejdslamper".

Ny FOR LIFE tilgang

Virksomheden har anvendt en ny tilgang, hvor alt lige fra design til elektriske komponenter og LED-lyskilde, er blevet vendt og drejet med fokus på maksimal energieffektivitet og holdbarhed. 13 af deres bedst sælgende lamper har gennemgået denne proces og lanceres nu under et nyt koncept kaldet FOR LIFE.

De nye arbejdslamper er designet til at have en levetid på op til 10 år, hvilket er mere end en fordobling i forhold til tidligere modeller. Ved at udnytte de mest effektive LED'er, forbedre varmeafledningen og optimere designet af den elektroniske driver er der opnået effektivitetsforbedringer på op til 50 %.

Den avancererede batteriteknologi giver nu 1000 batteriopladningscyklusser, og et nyt batteristyringssystem med temperaturovervågning forhindrer skadelig eksponering som f.eks. overopladning. Lampernes konstante lumen-output-ydeevne over tid er samtidig yderligere forbedret. Dette måles i henhold til den europæiske standard EN 13032-1, som er den absolut mest restriktive målemetode for lys.

Der kan tilkøbes reservedele, så nødvendige dele kan udskiftes, og genbrugsmaterialer er blevet indarbejdet i både produkter og emballage.

”Det kræver mod at genopfinde 13 af vores mest populære lamper. Men vi gør det med selvtillid, fordi vores fokus er at støtte vores kunder, så de kan udmærke sig i deres daglige arbejde,” afslutter Martin Kjær Petersen.

Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093