23948sdkhjf

Hver fjerde sigtede for vanvidskørsel er udenlandsk statsborger

Udlændinge har stået for cirka en fjerdedel af sigtelserne for vanvidsbilisme, siden loven trådte i kraftapril 2021.

Mere end hver fjerde sigtede for vanvidskørsel er udenlandsk statsborger. Det viser en opgørelse fra Rigspolitiet, som TV 2 har fået aktindsigt i.

I toppen af listen ligger østeuropæisk statsborgere fra Polen. Litaueren og Rumænien.  

Tallene er trukket fra 1. april 2021, hvor loven om vanvidsbilisme trådte i kraft, frem til 7. oktober i år.

Landets politikredse har 3965 gange i perioden rejst sigtelser for vanvidskørsel. Heraf er 1115 sigtelser rejst mod udenlandske statsborgere - og altså særligt østeuropæere.

I top fem ligger Polen, Litauen, Letland, Rumænien, Ukraine og Letland. 249 polakker er blevet sigtet i perioden.

I perioden har politiet sigtet 42 personer fra Syrien og 40 personer fra Tyrkiet.

Det er dog stadig danske statsborgere, der sigtes mest. Omkring tre fjerdedele af de sigtede er danske statsborgere.

Politiassistent ved Rigspolitiet Christian Berthelsen fortæller, at politiet ikke ved, om der er tale om udenlandske statsborgere, der bor i Danmark.

Men besøgende udlændinge kan måske blive overraskede, hvis bilen bliver taget fra dem.

- Jeg tror ikke, at der er så mange, der sætter sig ind i lovgivningen, når de kommer på gennemkørsel. Det kommer an på, hvordan folks "mindset" er, siger han til TV 2.

Flest tilfælde af spritkørsel

Vanvidsbilisme eller vanvidskørsel er bredt defineret. Det dækker blandt andet over at køre med en hastighed på mindst 200 kilometer i timen eller spirituskørsel med en promille over 2,00.

Det gælder også uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder, eller hvis man udviser særligt hensynsløs kørsel.

I alle disse tilfælde kan politiet beslaglægge den bil, der er blevet brugt til vanvidskørslen, uanset hvem ejeren er.

Spritbilisme udgør to ud af tre sigtelser for vanvidskørsel siden 2021, viser tallene fra Rigspolitiet ifølge TV 2.

Ni ud af ti sigtelser for vanvidskørsel er rejst mod mænd.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.333