Team Glad vil helt til tops i hårdt Afrika-rally
Den danske automand Jacob Glad og hans team er blandt 22 danskere, der kører 6000 kilometer gennem Nordafrika.
Der er tilmeldt knap 100 køretøjer fra 23 lande, heraf 2 danske motorcyklister, 6 danske biler og 2 danske servicelastbiler i alt er 22 danskere med i løbet.
Løbet blev sat i gang i Almeria på Spaniens sydkyst og lagde ud med en transportetape med fælles færge over Middelhavet til Marokkos nordøstlige hjørne. Herefter kommer løbet rigtigt med 12 daglige etaper på mellem 320 og 650 km. Hele løbet køres i streg, uden en eneste hviledag.
De hårdeste, og typisk afgørende, etaper bliver de fire etaper i Mauretanien. Den ene etape følger den i Dakar-sammenhæng legendariske rute på 500 kilometer fra Mauretaniens kyst og østpå langs den gamle jernbane til Atar. De andre to etaper byder på masser af sandklitter, hvor man ikke bare kan følge de andres spor her skal man virkelig kunne finde vej, og det kræver suveræn køreteknik at finde den rigtige fart op over sandkammene.
Team Glad kører i en QT Wildcat, den eneste af sin slags på dansk jord. Det er en rallybil udviklet af Drew Bowler og Land Rover. Bilen har en letvægts-rørramme konstruktion, monteret med mange Land Rover dele (hovedsagligt drivlinje, aksler/transmissioner og tunede Land Rover motorer). Desuden har den en affjedring beregnet til høj hastighed/ræs fremfor terrænkørsel og et let glasfiberkarrosseri. Supportbilen er en standard Land Rover Discovery 4 med monteret spil.
Men kan hjemmesiden www.challengeyourself.dk blive opdateret dagligt med reportager fra dagens etaper, og man kan konstant følge med i, hvor det danske team aktuelt befinder sig på ruten via en GPS-tracker monteret i bilen, der afgiver positionen hvert 10. minut. Også på Facebook kan Team Glad følges.
Om Intercontinental Rally
Intercontinental Rally blev afviklet første gang i 2011, og løber nu af stablen for femte gang.
Hvis ruten for Intercontinental Rally lyder bekendt, så er det ikke en tilfældighed. Der køres nemlig i hjulsporene af det legendariske Paris-Dakar rally og endnu vigtigere: Der køres i Thierry Sabines ånd, som skabte det kendte løb i 1979 og stod i spidsen for det indtil 1989.
Siden blev Dakar-rallyet (som det blev omdøbt til i 1990) en kommerciel begivenhed, og hele idéen om at hylde kulturel diversitet og det eventyrlystne menneske druknede. Nu er Dakar-rallyet flyttet til Sydamerika, da den sikkerhedsmæssige risiko i Afrika blev for stor på grund af den mediemæssige bevågenhed.
Bilernes specifikationer
Racecar:
QT Wildcat 500 Dakar
V8 4,0 liters benzin motor, 265 HK,
375 liters tank giver en god rækkevide
Manuel 5 gears
Permanent firehjulstræk med ARB spær
Masser af køling til motoren, servostyringen og gearkassen
Sikkerhedsbur
Brandsluknings system
Bilen er bygget af rigtig mange Land Rover komponenter
Tre GPS'er med kort og én GPS-tracker
Supportbil:
Land Rover Discovery 4
V6 3,0 liters diesel motor, 245 HK
Aut. gear
Standardbil monteret med grove Michelin dæk, Warn spil, roofrack til oppakning, GPS udstyr og satellittelefon.