Forsikringsmoralen er totalskadet
Den ugentlige leder fra autobranchens uafhængige fagblad.
NU ER SELSKABET PÅ banen igen i sin higen efter profit til aktionærerne: Skadede biler skal køres til Polen. "Så kan de lære det, de obsternasige værksteder og brancheforeninger, der altid brokker sig", forestiller man sig, at der er tænkt på direktionsgangen i Codan. Det er næsten typograf-affæren i 1980-90’erne om igen. Brok dig tilstrækkeligt, og vi skal forsøge at omgå dig. Enten i form af ny teknologi, eller ved at tage arbejdet fra dig på anden måde. Så slipper vi for dit brok. Og optimerer samtidig indtjeningen.
MEN SANDHEDEN ER VEL, at der er en grund til, at autobranchen i årevis har brokket sig generelt over forsikringsaktionærernes krav om optimering – udmøntet ved forsikringsledelsernes kontant øgede pris- og rabatpres. Det er gået ud over kvaliteten i arbejdet, og autobranchen har heldigvis formået at vinde gehør for denne del – til forsikringskundernes fordel sikkerhedsmæssigt.
NU TÅRNER EN NY udfordring sig op. Hvad hvis de øvrige forsikringsselskaber følger Codans spor og ligeledes flytter større skadesreparationer til prisbillige Polen? Tja, indvendingerne er mange. Blandt andet at den nu valgte polske samarbejdspartner ganske vist er Eurogarant-værksted, men at denne standard ikke er accepteret af bilfabrikkerne – naturligvis, fristes man til at sige. Det er jo en konkurrent, og kan vel være god nok alligevel. Det vil især opbyggernes brancheforening SKAD skrive under på.
ANDRE ARGUMENTER FRA autobranchen er, at selskaberne ved udflytning til Polen belaster miljøet ved at transportere biler på i forvejen fyldte veje. Og tilmed gør sig skyldig i, at der vil komme ganske stor arbejdsløshed på danske værksteder i kølvandet, samt en udvanding af den i forvejen trængte karrosserismed-uddannelse. Og at reparationsfejl bliver problematiske at udrede og eventuelt rette i Danmark på de værksteder, der har lyst til at samarbejde med Codan om dette. Lur os, om ikke der også i denne sag vil være "strejkebrydere" i branchen, der – ligesom i typografkrigen – vil udføre blokaderamt arbejde. For også virksomheder i autobranchen tænker i bundlinje, præcis som ledelse og aktionærer i forsikringsselskaberne.
MEN BRANCHENS ARGUMENTER er gode nok. Problemet er nok nærmere, at vi de seneste 50 år har vænnet os til, at store dele af det danske produktionsapparat er flyttet udenlands – væk fra omkostningstunge Danmark og til udlandet med færre restriktioner – og færre krav til også arbejdsmiljø. Nu rammer det blot autobranchen. Eller måske ikke. Det vil pilotprojektet vise. Forhåbentlig giver det Codan problemer. Og forhåbentlig kan det lykkes autobranchen at banke selskabet på plads igen, ligesom sidst. Uden at måtte ty til eftergivenhed på hverken kvalitet, timepriser eller rabatter.
