23948sdkhjf

Grossist ruster sig til marked i forandring

"Autobranchen – et marked i forandring" var i grove træk overskriften på au2parts’ årlige årsmøde.
Vingsted Centret dannede atter rammerne for au2parts’ årsmøde, der traditionen tro blev afholdt 3. weekend i januar for landets au2parts grossister, og som har til formål at gøre status over året 2014 for branchen og kæden, men ikke mindst se fremad og redegøre for kædens planer i 2015.

Det er landets afdelingsledere og kundeansvarlige, der er til stede på årsmødet for udover at få input også har mulighed for at netværke på tværs. I år kunne kæden desuden byde velkommen til en historisk lang række af nye kolleger, der er kommet til i løbet af 2014.

Niels Skak fra au2parts startede dagen med en mere formel gennemgang af årsberetningen og herunder forløbet af 2014 for både kæde og marked:

- Det er med glæde, at vi i 2014 igen kunne konstatere en omsætningsvækst på langt over markedsudviklingen. Vi er i en branche, der er i forandring, både hvad angår konkurrence, teknologi og krav til os som leverandør. Det er derfor vigtigt, at vi som kæde er forberedt på de krav, der stilles til os, så vi fortsat kan være en kæde i positiv vækst. Derudover er det også vigtigt at huske på, at vi skal være ydmyge i vores handlinger – kunden er og bliver vores vigtigste prioritet, i alt hvad vi gør og siger, sagde han.

Fire nye afdelinger

Au2parts kæden kunne endnu engang fremvise en flot omsætningsudvikling på hele 11 procent, og det i et marked, der generelt har en meget begrænset eller måske endda negativ udvikling. Derudover har kæden åbnet to nye afdelinger i 2014 i henholdsvis Svendborg og Vejle. Der er allerede taget beslutning om at åbne to nye afdelinger i starten af første del af 2015 i Aabenraa og Skive.

Nyt domicil

Au2parts’ fortsatte vækst indgik også i indlægget fra adm. direktør hos Aktieselskabet Carl Christensen (CAC), Thomas Jensen, der redegjorde for de kommende planer om et nyt CAC domicil, hvor lageret forøges væsentligt og effektiviseres, så det er tilpasset de krav, der stilles til en reservedelsleverandør i dag om blandt andet mange daglige leveringer og høj leveringsevne. Det nye CAC hovedkontor og lager forventes påbegyndt i 2015 og vil fysisk være beliggende ved E45, Aarhus Vest, hvor blandt andet Dansk Supermarked har domicil.

Autobranchen er et marked i konstante forandringer, og det stiller krav til de forskellige aktører på markedet. I den forbindelse gav adm. direktør hos energiselskabet SE, Niels Duedal, et indblik i, hvordan de i deres virksomhed agerer over for de forandringer, blandt andet Stofa dagligt møder i deres branche. Et spændende oplæg ikke kun om et marked i forandring, men også en ledelseskultur i forandring. Alt i alt et underholdende indlæg, der gav deltagerne konstruktive redskaber til ledelse i de enkelte afdelinger, oplyser au2parts.

Dagen bød afsluttende på en præsentation af årets "arbejdsopgaver" i såvel grossistkonceptet såvel som de forskellige værkstedskoncepter.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079