23948sdkhjf

Europas største hurtiglade-station åbner i Køge

Tesla åbner Europas største Supercharger station i Køge. Stationen kan hurtiglade 12 el-biler samtidig og drives delvist af solceller.
Tirsdag den 3. februar åbner Tesla den største hurtiglade-station til elbiler, der findes i Europa. Stationen er placeret i Køge og er en såkaldt Supercharger-ladestation, som kan hurtiglade 12 Tesla-biler samtidig, og den er desuden en showcase i de nyeste, grønne teknologier med blandt andet solceller og grøn stormflods-sikring.

- At Tesla vælger at placere en så tung investering i Danmark, cementerer endnu en gang Danmarks centrale rolle i den globale udbredelse af elbiler. Den store andel af vindenergi i det danske el-net, samt Danmarks ambitioner om at blive uafhængig af fosile brændsler gør, at elbiler faktisk bliver mere og mere bæredygtige, fortæller Teslas kommunikationschef Esben Pedersen i en pressemeddelelse.

Endnu en på vej

Det røde bånd klippes kl. 11 af Minister for Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, Rasmus Helveg Petersen, og Køge Borgmester, Flemming Christensen. Efter ceremonien vil der være reception og mulighed for at møde Teslas repræsentanter og de fremmødte politikere. Desuden forventes et stort rykind af Tesla-ejere, så der vil være rig mulighed for at høre, hvordan elbiler fungerer i danskernes hverdag.

Supercharger stationen i Køge er Tesla Motors 6. ladestation i Danmark. Nummer 7 åbner i Århus inden for de næste uger. Det danske supercharger netværk forbinder Danmark med resten af Europa. Tesla har over 100 Supercharger stationer i Europa, som sikrer problemfri elbilkørsel mellem Tromsø i Nord og Rom i syd. I forbindelse med Supercharger stationerne giver Tesla andre ladeoperatører mulighed for at koble deres udstyr på Teslas kabler. De sparer derved store etableringsomkostninger, og Supercharger stationerne medvirker således til, at der kommer ladning til alle typer elbiler, på steder, hvor det ellers ikke ville være rentabelt.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.124