23948sdkhjf

Würth Kurser i samarbejde med tre erhvervsskoler

Kombinationen af lærerkræfter fra tekniske skoler og produkter fra Würth Danmark A/S er kernen i en række efteruddannelseskurser for fagfolk.
Würth Danmark er gået i samarbejde med de tekniske skoler Auto College Aalborg, Roskilde Tekniske Skole og Silkeborg Tekniske Skole for at udbyde en række efteruddannelseskurser i blandt andet sikkerhed, pleje og servicering af biler.

Würth Kurser er navnet på rækken af efteruddannelsestilbud fra Würth Danmark, og de første kurser er netop løbet af stablen. Kurserne varierer fra en til tre dages længde dage.

Inden for sikkerhed tilbydes undervisning i at arbejde med epoxy og isocyanater, mens paragraf 26-kurserne omfatter sikkerhedsspørgsmål inden for svejsning, skæring og slibning.

Gæsteunderviser

I auto-kategorien udbydes et grundkursus og et udvidet kursus i klargøring. Herudover udbydes kurser i aircondition og WOW diagnosticering. Til undervisningen i klargøring deltager en gæstelærer fra Würth sammen med lærerkræfterne fra den tekniske skole. Dette gælder også for kurserne i diagnosticering, hvor der undervises i brugen af Würths WOW-tester på grundlæggende niveau.

- I tæt samarbejde med vores kunder og de tre tekniske skoler udvikler og tilpasser vi løbende vores kursusudbud. På den måde kan vi tilbyde det sidste nye, så autobranchen er på forkant med udviklingen og hele tiden har den nyeste viden inden for deres specifikke fagområder, siger kursusansvarlig Lene Lebeck.

Tilskud og tilmelding

Deltagerne kan efter kursusstart søge om økonomisk tilskud og befordringsgodtgørelse. Alt dette foregår med vejledning fra læreren på kurset. Tilmelding foregår på Würths hjemmeside www.wuerth.dk, hvor man også kan læse om det nuværende og kommende kursusprogram, samt de enkelte kursers indhold.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095