Ajour med alverdens autobranche
DAIMLER AG OG Renault diskuterer for tiden et eventuelt samarbejde på højere plan, eventuelt aktier hos hinanden. Det oplyste Financial Times forleden. Begge selskaber ønsker at reducere omkostningsniveauet, men ingen af parterne havde lyst til at kommentere oplysningen.
FIAT MULTIPLA ER udgået af produktion. Den kom frem i 1998 og var genstand for megen opmærksomhed på grund af det specielle design. Multipla blev fornyet i 2004, men det hjalp ikke på salget.
BOSCH FORVENTER AT fordoble salget inden for autodivisionen i de kommende 10 år til en omsætning omkring 336-340 milliarder kroner. Det er primært inden for elbiler og markederne i Rusland, Kina, Indien og Brasilien, den store vækst opleves. Sidste år blev omsætningen 162 milliarder kroner, et minus på 18 procent.
RENAULT HAR lanceret en ny 2.3 liter dCi motor med tre motoreffekter; 100, 125 og 150 hk. De bliver lagt i forskellige Renault-Nissan bilmodeller i de kommende år.
MOTORCYKELMÆRKET TRIUMPH fejrer 20-året for selskabets comeback ved en festival på Mallory Park i England til september. Mere på www.triumph-live.co.uk
DAIMLER AG LASTBILER har indviet egen testbane i Indien.
PEUGEOT DANMARK HAR introduceret eftersynsprogrammet Service 5+, som er et billigt eftersyn for biler med mere end fem år på bagen. Det er farvel til ubehagelige overraskelser og giver større tryghed for kun 1298 kroner, oplyser selskabet.
ADACs "GULE ENGLE" har haft en travl vinter med næsten 1,4 millioner hjælpeaktioner på de tyske veje i perioden 1. december 2009 til 15. marts i år.
FEDERAL MOGUL, en af de førende leverandører inden for transmission og sikkerhedsudvikling til person-, vare- og lastbiler, er for tredje år i træk hædret af General Motors som "Årets Leverandør".
DET NYE SELSKAB Bosch Mahle Turbo Systems, der først begynder produktionen i starten af næste år, har allerede modtaget den første volumenordre, uden at nævne kunden.
SAAB ER FLYTTET ind i et nyt hovedkvarter i Royal Oak i Michigan i USA, hvor der bliver arbejde til 2000 ansatte.
VW-FABRIKKEN I Kassel har produceret transmission nummer 100 million.
HONDA TILBAGEKALDER 412.000 biler i USA på grund af bremseproblemer. Det er modellerne Odyssey og Element.
NISSAN ÅBNER nyt designstudie i Beijing i starten af 2011.
PEUGEOT OPGRADERER modelprogrammet, som det sker hos søsterselskabet Citroën med den nye DS-model. Fra Peugeot blandt andet den nye RCZ Coupé, der kommer til salg i juni. Næste model kommer i 2011 med premiere på Paris-udstillingen senere i år.
BMW SOLGTE 14 procent flere biler i februar, 91.758 enheder, inklusive Mini og Rolls-Royce. I årets første to måneder blev det i alt 173.911 enheder, et plus på 15,3 procent.