23948sdkhjf

Samarbejde om buler

Auto College Aalborg udretter bulemirakler.
Det et år gamle samarbejde mellem Auto College Aalborg og Förch har allerede udviklet sig til en gedigen succes. Autobranchens medarbejdere strømmer til skolens 3-dages AMU-kursus i buleudretning med Förchs produkter.

Fire buleudretningskurser bliver det til her i foråret, og de to er allerede afholdt med stor succes. På Auto College Aalborg er man ikke i tvivl om, at kursisterne har særligt stort udbytte af kurset netop nu.

Her i disse krisetider giver kurset autobranchens virksomheder mulighed for at dygtiggøre sig og søge alternative indtjeningsmuligheder. Jo mere man selv kan tilbyde, jo bedre chance for at skabe meromsætning. Og kan man så samtidig undgå fyringer og i stedet toptune de medarbejdere, man har i forvejen, er der gevinst for alle.

Kickstart

Ifølge Jess Nielsen, faglærer og forretningsudvikler på Auto College Aalborg, er kurset en kickstart i denne type buleudretning, som kræver en del øvelse.

– Kurset i buleudretning har i høj grad vægt på praktik. Kursisterne lærer nogle grundprincipper og afprøver dem i praksis. Det er en ret speciel teknik, man bruger. Man lærer at udrette bulen med specielle stænger uden at ødelægge lakken, forklarer Jess Nielsen.

- Dermed skal bilen ikke omlakeres, og kunden har sparet penge. Men det er ikke bare sådan ligetil at mestre denne buleudretningsteknik – det kræver en god portion tålmodighed og en stor indsats, før resultatet er perfekt.

Auto College Aalborg og Förch samarbejder også inden for klargøring, og netop nu er de to samarbejdspartnere i færd med at tilrettelægge et kursus i brændstoføkonomi og -besparing. Förch forhandler nemlig – foruden værktøj, maskiner og forbrugsvarer – også brændstofadditiver.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078