Skat stopper gulpladefidus
Omkring 2000 bilejere nåede at udnytte fidusen, som Ekstra Bladet og Autocom.dk fik frem i lyset. Bilisterne har sparet mellem 50 og 100 millioner kroner, anslår Skat ifølge sitet. Blandt andet kunne man spare over 40.000 kroner på at få en Suzuki Grand Vitara fra gule til hvide plader.
At statskassen også fik et stort antal millioner kroner i kassen ved omregistreringerne, som statskassen formentlig ikke ville have fået uden den lempelige beskatning, nævner Skat ikke.
Et lovforslag fra skatteminister Troels Lund Poulsen (V) gælder, hvis det bliver vedtaget, med tilbagevirkende kraft til den 23. marts 2010.