En borger i Allerød ringede søndag til politiet for at fortælle, at nogen kørte "råddent" i bil på Bregnerød Skovvej, oplyser Nordsjællands Politi.
Da en patrulje ankom til stedet, så betjentene en Ferrari på prøveplader, der kørte omkring 150 km/t på den asfalterede skovvej. Det viste sig, at Bilmagasinet var ved at tage billeder, skriver Frederiksborg Amts Avis.