23948sdkhjf

Biodiesel-succes i Århus

Olieselskaberne har høstet vigtige erfaringer med håndtering af et helt nyt bio-brændstof i stor skala, og hverken selskaber eller bilister har oplevet problemer under demonstrationsprojekt, oplyser Energi- og olieforum.
Fra marts måned 2009 og frem til årsskiftet har al diesel på de 75 tankstationer i Århus Kommune været tilsat fem procent biodiesel fremstillet af affald. Århus Sporvejes bybusser og cirka 20 af regionsbusserne, de såkaldte Grønne Busser, har også kørt på biodiesel-blandingen – alt sammen som led i demonstrations-projektet B5Next.

Bag B5Next demo-projektet står Region Midtjylland, Færdselsstyrelsen, samtlige olieselskaber i Århus-området, lagerselskabet Samtank i Århus, olieselskabernes brancheorganisation, EOF, og Center for Bioenergi og Miljøteknologisk Innovation, mens Daka Biodiesel i Løsning er producent af det miljøvenlige biobrændstof.

På bussiden opfattes 5 procents demoprojektet som 100 procent vellykket. Selv om biodiesel-blandingen lever op til alle tekniske standarder, kan der godt være en enkelt sommerfugl i maven, når teorien omsættes til praksis, og bybusserne triller ud af garagen med et helt nyt brændstof i tanken. Men det forløb gnidningsløst, oplyser nyhedsbrevet fra Energi- og olieforum (EOF).

Projektchef Preben Bach Christensen fra Århus Sporveje fortæller om B5Next:

- Vi har selvfølgelig været særligt opmærksomme under dette her forløb, men det har kørt upåklageligt. Vi har ikke registreret problemer med bio-brændstofblandingen.

Også bilisterne i Århus har taget bio-blandingen til sig uden problemer, oplyses det.

Værdifulde erfaringer

For Region Midtjylland har projektet givet værdifulde erfaringer om, hvordan man organiser iblanding, opbevaring og distribution af biodiesel.

- Der har været adskillige udfordringer undervejs, men nu ved vi, hvordan de skal tackles. For os går overvejelserne nu på, hvordan vi kan få samtlige busser i regionen til at køre på biodiesel – til gavn for både klima og miljø, siger Bent Hansen.

Alle benzinselskaber, der er repræsenteret i Århus Kommune har deltaget i projektet, og på den samlede branches vegne siger Michael Mücke Jensen fra EOF:

- Olieselskaberne har høstet vigtige erfaringer med håndtering af et helt nyt bio-brændstof, som ikke tidligere har været anvendt i så stor skala som i Århus. Projektet har klart vist, at det faktisk er praktisk muligt at blande 2. generations biobrændstof produceret på affald i diesel, uden at hverken olieselskaber eller bilister har oplevet problemer med det.

Erfaringerne fra demonstrationsprojektet skal nu anvendes aktivt i forbindelse med, at der inden for de næste år skal iblandes biodiesel over hele landet.

Mere på www.b5next.dk.
Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078