23948sdkhjf

RTM står for gummi-til-metal-dele

Service-kits og gummi-til-metal-dele - meget vigtigere end det lyder.
De er ikke umiddelbart synlige, og mange bilister vil slet ikke bemærke, at de findes, men gummi-til-metal-dele (Rubber-To-Metal heraf forkortelsen RTM) og service-kits spiller en vigtig rolle for køretøjers dynamiske egenskaber og for sikkerheden.

Det gælder for eksempel toplejerne til fjederben og støddæmper: Ud over at beskytte passagererne mod vibrationer og støj påvirker deres tilstand styre-, handlings- og bremseegenskaberne.

Enkelt udtrykt er en gummi-til-metal-del en vulkaniseret gummiklods, der er bundet til metal (eller plast), og som bruges til at samle komponenter eller strukturer, som skal isoleres fra støj og vibrationer.

I praksis er det dog forbundet med mange komplicerede overvejelser at nå et effektivt kompromis mellem holdbarhed, sikkerhed og komfort, når en RTM-komponent skal designes, så den passer til et bestemt køretøj eller et bestemt formål.

Dette fører til unikke gummi/additiv-opskrifter og produktdesign, der skal finjustere alle disse egenskaber samtidig med, at de skal opfylde krav som høj brudstyrke, slitagemodstand, temperaturmodstand og genvinding.

- Derfor anbefales det altid at bruge originale reservedele, siger Martin Lauritzen, salgschef for Skandinavien hos ZF Services.

- Dele fra andre kilder, som ser ud til at være identiske, kan for eksempel være fremstillet af gummi med helt uegnede egenskaber, eksempelvis hårdhed, eller de kan ganske enkelt være limet sammen i stedet for at være kemisk bundet ved hjælp af vulkanisering.

Naturgummi består af lange polymerkæder, der kan flyttes uafhængigt af hinanden, så plasten kan deformere.

For at kunne bruges til en RTM-komponentkonstruktion skal det vulkaniseres, så der dannes en elastomer, der er elastisk og har en stabil dimensionering. Når man fremstiller RTM-dele, binder man også gummiet til metalsubstratet under vulkaniseringen.

Først klargøres metallet, hvorefter det påføres en top-belægning bestående af polymeropløsninger og andre bestanddele. Gummi/additiv-blandingen blandes derefter med svovl som katalysator og støbes sammen med metalsubstratet under varme og tryk.

Under vulkaniseringen interagerer metallet med primeren, der igen interagerer med topbelægningen, og topbelægningen interagerer igen med gummiet.

Et meget højt modullag dannes i gummiet ved siden af substratet, så der opstår en stærk binding med en tykkelse på blot 10-20 mikro. Polymermolekylerne i gummiet danner derefter krydsbindinger, så polymerkædernes evne til at bevæge sig uafhængigt reduceres.

Dette sikrer, at gummiet kan deformeres, når det udsættes for tryk, men vender tilbage til sin oprindelige form, når trykket fjernes.

Følgeslid

Støddæmpere sikrer, at hjulene holder sig på vejen, så der opnås et godt vejgreb og gode bremseegenskaber. Hvis toplejerne slides, reduceres den optimale kontakt, så bremselængderne bliver længere, og styreegenskaberne reduceres, især ved pludselige undvigemanøvrer.

Desuden virker køretøjets sikkerhedssystemer som for eksempel ABS-bremserne og ASR-systemet er kun perfekt, hvis også alle dele i ophænget er i fejlfri stand.

Slidte toplejer hæmmer køreglæden, forårsager støj og udsender vibrationer til køretøjets kabine. Desuden forårsager de øget slitage på nye støddæmpere og andre dele af ophænget som for eksempel bærearme, der derved også slides hurtigere.

Fejldiagnosticering

Slitage på toplejerne kan komme til udtryk via øget vibration, øgede bremselængder eller stiv styring, der ikke retter op automatisk, symptomer, der normalt udvikles gradvist og ikke bemærkes af køretøjets ejer, før der opstår en mislyd, som skal undersøges nærmere. Hvor det er muligt at foretage en visuel kontrol af gummiet for at afsløre sprækker og revner i overfladen (fig. 1) eller gummi, der har løsnet sig fra metallet. I modsat fald afmonter fjederbenet og foretag en grundig undersøgelse for at sammenligne højden på toplejet med højden på et nyt topleje (fig. 2). Selvom elastomergummi har tendens til at sætte sig under statisk belastning, må højdeforskellen på en ny og en brugt ikke være mere end to til tre millimeter.

Muligheder på værkstedet

ZF Services tilbyder mere end 2000 typer i henholdsvis Sachs, Lemförder og Boge RTM-dele til alle typer køretøjer.

ZF Services anbefaler, at toplejerne altid udskiftes sammen med støddæmperne.

- Det indebærer ikke ekstra tid, men det hjælper med at sikre 100 procent sikkerhed og præstation på vejen samtidig med, at indjeningen får et løft, siger Martin Lauritzen.

- Ligesom støddæmperne skal de altid udskiftes parvis. Værkstedet bør tjekke symptomerne på toplejerne gennem en prøvekørsel ved alle servicebesøg og anbefale kunderne udskiftning, hvis der er mistanke om fejl.

Sådanne anbefalinger er med til at øge kundetilfredsheden og loyaliteten, da det viser, at værkstedet går op i små detaljer og samtidig sikrer, at køretøjet ikke skal så ofte på værksted.

Yderligere udviklinger

RTM-komponenter har en lang række opgaver, som har stor betydning for komforten og køretøjets dynamiske køreegenskaber, og de forbedres løbende:

ZF’s RTM-teknologiafdeling har udviklet et omskifteligt motorophæng, der blev sat i masseproduktion i juni 2007. Når køretøjet er i brug, fungerer den nye ZF-del som et hydraulisk motorophæng. I tomgang aktiverer en kontakt en integreret pneumatisk fjeder, der isolerer lavfrekvente magnetiseringer meget mere effektivt end hydraulikophængets egenskaber, der mere er designet med henblik på de dynamiske køreegenskaber. Det omskiftelige motorophæng er ensbetydende med øget passagerkomfort.

I 2010 lancerer ZF Services omskiftelige motorophæng til det uafhængige eftermarked.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097