23948sdkhjf

Robot til undervognsbehandling

Fagre nye verden inden for rustbeskyttelse, bebuder fynsk maskinarbejder.
Robotterne er med stor sikkerhed på vej ind også i autobranchen – og et af områderne kunne være rustbeskyttelse. Det vurderer den 32-årige Peter Esbjørn fra Otterup på Fyn. Han er uddannet maskinarbejder og har arbejdet med robotter gennem 12 år.

Sammen med en kollega, tekniker Søren Hansen, står han bag et projekt om en nyhed til autobranchen, nemlig en robot til undervognsbehandling.

- Ideen er, at èn mand kan styre et rustbeskyttelsescenter. Han får hænderne fri og undgår at arbejde i et svineri, som også lugter, forklarer Peter Esbjørn, RoboDan, som peger på en række fordele ved en robot: Tidsbesparelse, mandskabsbesparelse, ensartet behandling hver gang, minimering af fejl, automatisk værktøjsskift under drift, automatisk produkt valg og mulighed for afblæsning med luft.

- Desuden kan et undervognsprogram bruges til andre anlæg af samme type, påpeger han.

Interesse

Peter Esbjørn oplyser videre, at der er tale om en brugervenlig robot med styringen ABB IRC5 1600.

- Det er en let betjent robot med brugervenligt software og grafisk display. Der er også miljømæssige fordele ved robotten samt et godt arbejdsmiljø for personalet, siger han.

Peter Esbjørn oplyser, at han har spurgt en række firmaer om projektet, og de er blevet positivt overrasket. Han har også haft kontakt til to rustbeskyttelseskæder, Dinitrol og Pava.

- Desuden har jeg sendt information ud til 20 mindre centre, og det gav syv henvendelser, siger Peter Esbjørn, som endnu ikke har en demomodel af rust-robotten, men kun en computer-simulation.

- Biler ligner jo i grove træk hinanden, men selvfølgelig skal hvert program modificeres efter den enkelte model, men her kan eksempelvis Pava-centrene deles om ét program, forklarer han.

Mere indhold

- Robotter kan være med til at skaffe mere indhold i arbejdet. Hos os har vi seks robotter, og vi er ikke blevet færre medarbejdere, siger Peter Esbjørn, som oplyser, at robotten vil kunne bygges på tre måneder.

- Vi har styr på komponenterne, siger han.

Projektet kører også i samarbejde med Kim Koertsen, DanRob A/S i Middelfart.

Der er ingen hjemmeside, men Peter Esbjørn træffes på peteresbjoern@gmail.com
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109