23948sdkhjf

Per Dubienko er død

Mr. Knaus, Per Dubienko er død efter længere tids sygdom. Han blev 63 år.
En markant personlighed i campingbranchen, Per Dubienko, er død blot 63 år gammel.

I 1982 brændte hans forretning, og 35-40 millioner kroner gik direkte op i røg, da ilden fortærede omkring 50 campingvogne. Men trods en manglende forsikring kom han i gang igen. For at komme op eller komme videre var begreber, som Dubienko beskæftigede sig meget med.

Desuden hjalp han blandt andet kræftramte børn i Ukraine med at få en tålelig tilværelse på et børnehjem eller i kollektiver, hvor børnene både får familie og uddannelse. Han sad også i Europaledelsen for Junior Chamber International, hvor kloge opkomlinge får en hjælpende hånd med på vejen; af blandt andet den amerikanske præsident Georg W. Bush, FNs generalsekretær Kofi Annan, tidligere præsident Bill Clinton - og Per Dubienko.

- Men det skal du ikke skrive for meget om, sagde Per Dubienko til en journalist i 2006.

- Det lyder for blæret.

Han var også stærkt interesseret i lokalpolitik i Tårnby, hvor han har boet stort set hele sit voksenliv og han var kandidat for Det Konservative Folkeparti ved seneste valg til kommunalbestyrelsen.

Per Dubienko begraves onsdag 3. februar fra Tårnby kirke klokken 11.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078