23948sdkhjf

Nordisk møde om udstødning

Walkers afdelinger i de nordiske lande inviterer motorjournalister og andre til informationsdag i København.
Torsdag 25. marts bliver Hilton Copenhagen Airport Hotel ramme om et teknisk informationsmøde, hvor udstødningsproducenten Walker, der ejes af amerikanske Tenneco vil give motorjournalister fra Norge, Sverige, Finland, Estland og Danmark et indblik i, hvor langt man er i dag med udstødningsteknologien til vore biler, og hvad fremtiden byder på blandt andet, hvor langt Walker er med udviklingen af dieselpartikelfiltre.

Bag arrangementet står Walkers afdelinger i de fire nordiske lande, hvor Estland også dækkes fra Finland. Der er lagt op til fire timers information ved Training and Technical Manager Oscar F. Oskarsson, der har ansvar for Tenneco Europes eftermarked. Det svenskklingende navn til trods, er Oskarsson spanier.

Fra dagens program nævner Walker Danmarks salgs- og marketingdirektør Bernhard Nørby nogle af emnerne: Udstødningsteknologier i dag og i morgen. Katalysatorer, dieselpartikelfiltre, recirkulationssystemer (SCR) for at afbrænde kvælstofoxyder (NOx), lovgivningen inden for EU om euronormer for udstødning, nye diagnose-løsninger fra Walker, og vigtigheden af at udstødningssystemer er i overensstemmelse med slutbrugernes behov.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.503