23948sdkhjf

Opdateret Nissan Qashqai

Nissan har fornyet en af koncernens mest populære modeller i Europa, den fine Qashqai, ude og inde.
Motortilbuddet er udvidet i den nyeste generation Nissan Qashqai, blandt andet med en ny 1.5 liter dCi-motor fra Renault, der udvikler 105 hk med et CO2 udslip på 138 g/km og en årligt afgift på 3220 kroner.

Bilen har fået helt ny front med nyt lygtedesign, LED-baglygter, forbedret brændstoføkonomi og kabineindretning med nye lædersæder i topversionerne, samt forbedret og mere komfortabel affjedring, lover Nissan.

Kørslen foregik fra Arlanda lufthavnen og ind til Stockholm centrum som den eneste mulighed for at prøve det nye modelprogram, i alt 75 kilometer med masser af trafik. Det beklagede vi deltagende motorjournalister os over, men fik at vide, at hele arrangementet var tilrettelagt for forhandlerne af marketingafdelingen, og forhandlerne kørte ikke i bilerne.

Efter det relativt korte møde med det nye modelprogram kan vi ikke give et 100 procent indtryk af den nye generation, og den nye basis dieselversion var ikke med i programmet. Der var i det hele taget ingen diesel versioner med. Hvorfor? Støjer de for meget, eller…?

Tiltrækker nye købere

Nissan Qashqai er den største succes i nyere tid fra Nissan fabrikken i Sunderland, England. Siden introduktionen i 2007 er der solgt 500.000 enheder af modellen. Det interessante er, at omkring 80 procent af kunderne ikke tidligere har ejet en Nissan.

Qashqai leveres med kun forhjulstræk og med træk på alle fire hjul. Det er den forhjuldtrukne version, som Nissan sælger flest af. Kunderne kan godt lide at sidde lidt højt. Man stiger ind - hverken op eller ned - og så ser modellen i øvrigt ret godt ud.

Med hensyn til kvaliteten er der sjældent noget at klandre Nissan for. Det ved kunderne, og priserne er ikke ublu, snarere det modsatte for en relativ stor bil.

De samme ændringer er indført i Qashqai-2 modellerne, som er lidt længere.

Van priserne ligger fra:

4x2 1.6 benzin, 115 hk, 189.797 kroner, inklusive moms.

4x2 2.0 benzin, 140 hk, 205.911 kroner, inklusive moms.

4x2 1.5 diesel, 105 hk, 195.683 kroner, inklusive moms.

4x2 2.0 diesel, 150 hk, 227.736 kroner, inklusive moms.

4x4, 2.0 diesel 150 hk Qashqai+2 begynder ved 229.922 inklusive moms.

Personbiler fra:

4x2 1.6 benzin, 115 hk, 279.990 kroner.

4x2 2.0 benzin, 140 hk, 307.990 kroner.

4x2 1.5 diesel, 105 hk, 299.990 kroner.

4x2 2.0 diesel, 103 hk, 348.990 kroner.

4x2 Qashqai+2 2.0 benzin, 115 hk, 303.990 kroner.

4x4 Qashqai+2 2.0 diesel, 140 hk, 354.990 kroner.

Modelprogrammet er stort i tre udstyrsversioner. De nævnte priser er med det laveste udstyrsniveau.

11 nye modeller i år

Den danske lancering af Qashqai sker til april. Nissan oplyser, at der kommer 11 nye modeller i Europa i år. Til efteråret den nye Juke, efter samme opskrift som Qashqai, men mindre, og en helt ny Micra, som begge stod i Geneve. Hertil varevognen NV200 med plads til 4,2 kubikmeter varer, eller som Combi med syv sæder. Den stod klar i Stockholm, og er kåret til årets varevogn i Europa 2010, hvor juryen altså har prøvekørt modellen - men den tanke havde Nissan heller ikke i Stockholm, når man nu alligevel samlede den nordiske motorpresse, hvor det hele var opsat på forhandlernes præmisser.

Den nordiske organisation styres fra Helsingfors, idet Finland traditionelt har været det største Nissan marked i flere år.

Nissan NV200 kommer til salg i løbet af april måned her i landet. Priserne er klar med 1.5 dCi, diesel, 85 hk, eller 1.6 benzin, 110 hk. Som varevogn til 163.000 kroner, og som Combi med syv sæder 282.000 kroner. Programmet har ikke ESC i den billigste basis varevogn, men den kommer ikke til Danmark, i følge den danske pr-konsulent Fulvio Graglia.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08