23948sdkhjf

Vejen banet til Formel 1 for unge Kevin

Kevin Magnussen har ét stort ønske: Han vil op i Formel 1 klassen, som er det ultimative for den meget talentfulde søn af tidligere Formel 1-kører Jan Magnussen, der debuterede i et Formel 1-løb for Stewart Formel 1 i Japan i 1995, efter perioden hos McLaren som testkører to år tidligere.

Målet nærmer sig for den kun 17-årige Kevin Magnussen. Han er blevet tilknyttet McLarens Driver Development Program, og er således i lære hos mægtige McLaren, som det også var tilfældet med hans far.

McLaren har i år tilknyttet de to verdensmestre Jenson Button og Lewis Hamilton som kørere i Formel 1 teamet. Teamet er med 164 sejre og 12 verdensmesterskaber det næstmest vindende team efter Ferrari – og Kevin Magnussens favoritteam.

Aftalen indebærer, at teamet skal bistå med råd og vejledning, fysisk træning med mere. Kevin er allerede i gang under vejledning af verdensmesteren fra 2008, Lewis Hamilton, og han er i næsten daglig kontakt med McLaren hovedkvarteret i England. Kevin Magnussen udtaler, at det er frugten af hans managers arbejde, Dorte Riis Madsen, som blandt andet bevirkede et besøg hos McLaren i 2008.

- Det besøg ændrede mit verdensbillede totalt. Pludselig gik det op for mig, hvor meget jeg ville der her, og hvor svært det er at nå dertil. Det var nærmest frygtindgydende at gå rundt i de store haller for de mange legenders biler gennem tiderne. McLaren har fået mig til at føle mig som den lykkeligst knægt i verden, siger Kevin Magnussen.

Han skal i år køre i den tyske ATS Formel 3 Cup, ligesom han fortsætter samarbejdet med Formula Renault. Sæsonen i Formel 3 begynder den 10.-11.april på Oschersleben-banen i Tyskland. Men Kevin Magnussens første trin på ad stigen til Formel 1 er i fuld gang hos McLaren.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.688