23948sdkhjf

Rattet rundt med motorsporten

MICHAEL OUTZEN, Ringe, har været med Racing Motor på træningsophold på South Garda banen i Italien. Han er tidligere succesrig DTC-kører, og vandt sidste år 12 timers løbet på Hungaroring i en BMW Z4.

ALLAN SIMONSEN, der bor i Australien, har været på Paul Ricard banen i Frankrig for at teste raceren til 24 timers løbet på Le Mans. Han deltager for Farnbacher teamet i en Ferrari F430 GT i GT2 klassen, og kørte lige op med flere tidligere Formel 1 kørere. Simonsen blev sidste år kåret til årets kører i Australien. Christoffer Nygaard, debutant i årets Le Mans, testede også på Paul Ricard for Aston Martin i GT1 klassen i det nye Young Driver team.

JAN MAGNUSSEN får øget konkurrence den 20. marts i 12 timers løbet på Sebring i Florida. Han kører, som de tidligere seks år, for Chevrolet i en Corvette i GT2 klassen. Han kørte tidligere i GT1 klassen, men uden den samme konkurrence som i GT2. "Sebring var en bane, jeg tidligere hadede på grund af for mange uheld. Den er utroligt krævende og ujævn, men nu er det et løb, jeg glæder mig til", udtaler Jan Magnussen. Ud af 37 tilmeldte biler er de 14 i GT-klassen. Det er samtidig første afdeling af ALMS-serien, hvor Magnussen tidligere har høstet mange triumfer.

FIA OG FN har sammen udsendt en erklæring, der skal søge at reducere antallet af dræbte i trafikken med fem millioner mennesker frem til 2020. FIA er bilsportens øverste myndighed.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063