23948sdkhjf

Træf for veteranentusiaster

Grundlovsdag afholder Tange Sø Veteranklub for syvende gang veterantræf.
Grundlovsdag, lørdag den 5. juni, er Store Køredag for alle danske veteranentusiaster. Den dag skal alle køretøjer luftes, og hvorfor ikke lade turen gå til Ans og det dejlige område ved Tange Sø.

Her afholder Tange Sø Veteranklub for 7. gang veterantræf på den gamle markedsplads.

Alle er velkomne uanset om køretøjet har to, tre eller fire hjul. Sidste år mødte mere end 250 op med deres køretøjer og havde en rigtig hyggelig dag.

Arrangementet afholdes delvis i samarbejde med Automania, Silkeborg.

Man kan møde op i Lunden, Vestergade, Silkeborg, fra kl. 10.30 til 12.00.

Her vil Automania stå for arrangementet, og køreturen kan starte herfra mod Ans.

Udstillingspladsen er åben fra kl. 10.00 til 17.00, og der vil selvfølgelig være mulighed for at købe mad og drikke til små priser.

Der er ingen tilmelding og gratis adgang for alle interesserede.

I lighed med tidligere år vil der blive afviklet konkurrence i de to kategorier:

1. Flotteste køretøj.

2. Sjoveste/mest spændende køretøj.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.36