Flot designet batterilader har givet vækst
Stor satsning fra nordjyske Inelco viste sig at være en god beslutning.
Inelco blev grundlagt i 1981 og fremstiller blandt andet batteriladere til bi-ler, både og motorcykler. Siden starten har virksomheden været førende inden for kvalitet og teknologi, men væksten lod vente på sig.
- Vi havde svært ved at komme ud over stepperne og vækste, som vi gerne ville. Derfor besluttede vi at sætte fokus på design og funktionalitet for på den måde at skille os ud fra konkurrenterne og gå foran med noget helt nyt. Det var en stor satsning, men vi kom godt gennem finanskrisen og forventer, at investeringen vil fordoble vores omsætning i 2010, forklarer Søren Rødbro, der er direktør i Inelco.
Den nye udgave af batteriladeren Keepower blev beskrevet i Motor-magasinet, da den blev lanceret i januar 2009, netop som krisen var ved at bide sig fast. Trods krisen fik laderen en god start, og Inelco er på vej mod at nå sit omsætningsmål i 2010. Oven i købet har Keepower netop vundet to internationale designpriser, IF Design Award og Good Design, der udde-les i henholdsvis Tyskland og USA. Priserne er givet for flot design og unik funktionalitet.
Det er designvirksomheden 3Part, der står bag udformningen af Keepower.