23948sdkhjf

Større EngineExpo med alt i el

Den årlige udstilling med alt det nye indenfor motorer og transmissioner med mere, EngineExpo 2010 den 22.-24. juni, er i år udvidet betydeligt med de mange nye elbil- og hybridløsninger med de nyeste transmissioner og systemer.

Undervejs i de moderne messehaller i Stuttgart overfor den internationale lufthavn er der et tæt program med foredragsholdere. Emnerne i år er blandt andet motor downzing og hvad man kan forvente i de næste år inden for transmissioner, alternative materialer, avanceret turbo indsprøjtning, det næste indenfor katalysatorer og SCR versus EGR. Desuden om hvordan simulatorer kan reducere bilernes rystelser, NVH, den nye Multiair teknologi (Alfa Romeo), kommende udviklinger indenfor motorolier samt om nye coating og letvægtsmaterialer.

Her vil være foredrag om næste generation hybrid-systemer, om man kan forcere brændselscelle teknologien, om elbiler og kommende batteriudviklinger samt om bedre løsninger indenfor biopower.

Det er også på denne udstilling, at årets motorer i forskellige kategorier kåres. Udstillingen er den største af sin art med udstillere og besøgende fra hele verden. Det er et engelsk medieselskab, UKiP Media & Events, der står bag udstillingen, som også viser nyt indenfor instrumentpaneler, testudstyr og crashtest. Mere på www.engine-expo.com
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109