En kort chef-visit i Bilbranchen
Jesper Juul Jensen er fratrådt som direktør efter blot tre måneder.
Men allerede med udgangen af marts har den 43-årige Jesper Juul Jensen nu forladt posten. I stedet er Elly Kjems Hove konstitueret som direktør, oplyser formand Hans Vestergaard, ligesom en rekrutteringsproces med det formål at finde en ny direktør hurtigst muligt er gået i gang, siger formanden.
- Og der kan både være tale om en ny direktør indefra DI og udefra, siger Hans Vestergaard til Motor-magasinet.
Jesper Juul-Jensen er fratrådt som branchedirektør for Bilbranchen den 29. marts, og han er tiltrådt en stilling i DIs område for ledelses- og produktivitetsudvikling. Stillingen som chef for Bilbranchen vil snarest muligt blive opslået internt og eksternt. Indtil der er fundet en ny chef, vil den tidligere branchedirektør for Bilbranchen. Elly Kjems Hove, varetage den daglige ledelse i Bilbranchen", lyder den officielle meddelelse fra Poul Scheuer, direktør i DI.
Skiftet mellem Elly Kjems Hove og Jesper Juul Jensen blev markeret med en reception i Industriens Hus så sent som den 12. januar.
Jesper Juul Jensen har i sin tid i DI været beskæftiget med forhandling af overenskomster og rådgivning om personalejura blandt andet inden for Bilbranchen - han har været regionalforeningssekretær og senest chef for DIs medlemsforhold, hvor han har haft ansvaret for akkvisition og medlemsrelationer.
Sekretariatet i Bilbranchen tæller seks medarbejdere, anført af chefjurist Nils Suhr Andersen.