23948sdkhjf

RunOnFlat til alle bilmodeller

Goodyear og Dunlup har i fællesskab udviklet et Run Flat dæk, der blev præsenteret på Geneve-udstillingen som næste generation af den type dæk, hvor bilen kan fortsætte efter en punktering.

Det nye dæk passer til næsten alle personbiler, hvoimod tidligere run-flat dæk kun passede til biler med specielle fælge. Dækket hedder RunOnFlat og er desuden meget lettere end den tidligere type, og nu med stærkt reduceret rullemodstand og bedre komfort.

Goodyear-Dunlop oplyser samtidig, at bilproducenterne ikke behøver at tilpasse hjulophæng eller undervogn til det nye RunOnFlat dæk. Alle personbiler med et dæk-advarselssystem for mindsket lufttryk kan benytte den nye dækudvikling.

Advarsel mod dækskift

TyreSafe Group, der varetager engelske bilisters dæksikkerhed, advarer i øvrigt imod, at det kan være farligt at erstatte et Run Flat dæk med et almindeligt dæk på fælgen, som flere bilister og værksteder åbenbart har gjort for at spare penge.

Et Run Flat dæk har meget stivere dæk-skuldre, og hele undervognen er opbygget til den form for dæk. Opsætningen og køreegenskaber ændres derfor markant ved montering af et almindeligt dæk, med eventuelle farlige situationer til følge, oplyser TyreSafe præsident Stuart Jackson. Men det gælder vel at mærke kun de første generationer af Run Flat, og ikke den nye udvikling fra Goodyear-Dunlop RunOnFlat, som endnu ikke er kommet på markedet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08