Ny Saab 9-5 i Bella Center
Bilen kan ses på Saab Cadillac standen, når udstillingen åbner i dag den 18. marts.
Priserne på den nye 9-5 er også tæt på at være på plads. De mangler endnu den endelige godkendelse fra fabrikken i Sverige, men cirkapriserne ser således ud:
* Billigste version er 1.6 Turbo med 180 hk til 515.000 kroner
* 2.0 Turbo med 220 hk koster 545.000 kroner
* 2.0 diesel med 160 hk koster 540.000 kroner.
Hirsch tuning fås foreløbig til 2.0 T, der bringer ydelsen op på 260 hk til en merpris på 18.000 kroner.
Den udstillede bil med alt i ekstraudstyr koster cirka 895.000 kroner.