23948sdkhjf

Ingen ændringer i finansieringen af Better Place

Foranlediget af en artikel søndag den 28. marts i Berlingske Tidende, hvor der rejses tvivl om størrelsen af investeringen i Better Place i Danmark, vil selskabet fastholde og understrege at den indledende finansiering af Better Place Danmark er - som det hele tiden har været meldt ud - på samlet 103 millioner euro, cirka 770 millioner kroner. Dette er baseret på en blanding af kontantindskud og konvertibel gæld fra henholdsvis Better Place Global og DONG Energy.

Vi ønsker ikke at offentliggøre alle detaljer i aftalen, der strækker sig over en årrække og tager hensyn til at være tilpasset en gradvis udrulning af infrastrukturen til el-bilerne i de kommende år, men det kan oplyses, at DONG Energy til dato har indskudt 50 millioner kroner i ansvarlig aktiekapital og har bundet sig til at indskyde yderligere 150 millioner kroner i de kommende år, når det bliver nødvendigt. Det samme har Better Place Global, oplyser en pressemeddelelse.

Yderligere finansiering vil være nødvendig på sigt for at sikre, at Better Place får skabt de bedste rammer for at gennemføre målsætningen om el-bilernes succes i Danmark, men finansieringen af dette vil følge et planmæssigt tempo. Better Place i Danmark er sikret finansiering en rum tid endnu, og selskabet er ikke i hast med at tiltrække yderligere investorer på kort sigt, tilføjes det.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064