23948sdkhjf

Fuld tryk på D.A.F. Plus

Knud Nielsen beklager, at nogle medlemmer er ved at miste tålmodigheden.
- Vi arbejder på højtryk med D.A.F. Plus konceptet, hvor vi lige nu er ved at få en lang række samarbejdsaftaler på plads. Nogle forhandlere er åbenbart ved at miste tålmodigheden – og det er da ærgerligt, at nogle springer ud over konceptet. Det er vigtigt, at vi samlet bakker op om dette initiativ, og at vi får disse samhandelsaftaler på plads, så også finansieringen kan komme på plads, siger formand Knud Nielsen, Danmarks Automobilforhandler Forening.

Motor-magasinet kunne i mandags berette, at ti autoriserede værksteder i Silkeborg er gået sammen om kraftig markedsføring som modtræk til de frie værkstedskæder i erkendelse af, at der nu må handles. "Originalerne – De Autoriserede Værksteder" kalder de ti midtjyske bilforhandlere (hvoraf de fem også er med i D.A.F. Plus) deres nye sammenslutning, som forleden gik i luften med kraftig markedsføring for at tiltrække værkstedskunder. Målet er, via intens annoncering lokalt, at aflive det, som forhandlerne kalder myten om dyre autoriserede værksteder.

- Jeg er da ked af, at nogle byer går egne veje, men omvendt er jeg glad for, at der udvises initiativ, siger Knud Nielsen, som har hørt om lokale tiltag i Skive, Sønder- og Nordjylland.

- Samtidig er det vigtigt, at man i annoncer ikke hænger andre ud, men derimod oplister egne fortræffeligheder – det har fået CAD til at brokke sig. Det sker ikke med annonceringen i D.A.F. Plus, forsikrer han og oplyser, at radiospots og lokal trykt annoncering er på trapperne.

- Vi forsøger også at skaffe penge til tv-annoncering, som alle venter på, men det er svært i en tid, hvor heller ikke leverandørerne har kronede dage, erkender Knud Nielsen.

D.A.F. Plus har i dag 200 tilmeldte forhandlere.

- Vi håber at få resten med - jeg bryder mig ikke om friløb, og dette initiativ er i alles interesse, fastslår han.

Mere på www.dafplus.dk
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078